hej EE og popiae, tak for de gode råd, det er ikke altid så nemt selv at se hvad man skal gøre , når man sidder i det . Kommunen har indhentet hans papirer fra psyk. hospitalet.Fra han blev sendt derud fra egen læge og fik diagnosen og til nu har han kun snakket med psyk lægen maks 4 gange.( 2 år siden). Han har den sødeste sygeplejeske der besøger os ca. 1.gang om mdr. hun støtter han og udlevere ham hans piller.Han var tidligere bevilget en bostøtte 2 timer om ugen , der skulle tage ham med ud af huset, men det virkede ikke for min søn. Han er for ca 3mdr. siden blevet godkendt til at flytte i et bofællesskab med andre psyk.unge. vi går og venter på der bliver plads (det kan godt tage 1 år mener de) med hensyn til evt. arbejdsprøvning , ved jeg at min søn bare vil sige ja , men ikke møde op. der skete da vi pressede ham til at starte på Sind lilleskole. han var der 1 gang. Jeg faldt i den grøft som dem fra kommunen der blev ved med at sige det var det bedste for ham, så jeg skændes med ham i 2 mdr. for at få ham afsted, det var meget synd for ham,han har ikke fortjent at man behandler ham som et barn, der sker ikke igen fra min side. dette skete sidste år, og vi fik det ud af det , at han bliver nervøs hvis der kommer brev fra kommunen til ham, det er først nu jeg kan få ham til at åbne hans lønseddel fra kommunen.Dette var lidt baggrunds stof, men i er velkommen til at spørge. Er der nogle der har erfaring med kommunens specialgruppe og hvad man kan bruge dem til, syntes det er mærkeligt at han bliver overflyttet til dem og så sker der intet , blev som sagt overflyttet den 12 feb. alså 1 møde på 3mdr. vh aalborg
|