lægekonsulent og behandler?

[fibro]

Hej...

Jeg har nu fået at vide at jeg skal på smerteklinik, fordi kommunens lægekonsulent har sagt dette til min sagsbehandler da han så på min sag. Han vurderer at alle behandlingsmuligheder ikke er udtømte. Jeg lider af fibromyalgi af betydelig sværhedsgrad og har et piskesmæld som er 5 år gammelt.

Det tvivlsomme er her, at lægekonsulenten til dagligt arbejder på den smerteklinik jeg henvises til...han har altså 2 kasketter på

er det lovligt??
Fibro

[Garfield]

nej du kan ikke sendes til behandling i en klinik hvor lægekonsulenten arbejder, jeg læste den anden dag at der er faldet dom omkring dette på et tidligere tidspunkt, der kommer nok flere kloge hoveder frem

[curls]

Det studser jeg da lidt over.

Det kalder jeg gerne inhabil i forhold til "økonomisk interesse" i at tjene penge, hvis man "sørger" for at henvise patienter til hans egen virksomhed.

Kunne du ikke tage til din egen læge og snakke om det, der sker.?

Husk dog, at det er altid din sagsbehandler, som træffer afgørelser. Lægekonsulenten må kun udtale sig ud fra de lægeoplysninger, der er. Din sagsbehandler bør derfor heller ikke altid rette sig efter, hvad lægekonsulenten mener.

Din sagsbehandler er heller ikke læge, så de bør være varsomme med bare at sende dig til noget, som de ikke kender noget til. Din læge bør med indover her.

[fibro]

Nejjeg synes altså også det er lidt underligt det her...da sagsbehandleren sad og sagde det sidst jeg var deroppe... sagde hun at det var der en del der studsede over, men at det kunne man altså sagtens komme ud for NÅ??

Det er Køge smerteklinik jeg henvises til iøvrigt.

Selvom sagsbehandleren ikke behøver at rette sig efter ham, så tror jeg helt klart hun hopper på hans mindste vink, idet hun er meget i tvivl om, hvad pokker hun skal gøre ved og af mig

Jeg har fibromyalgi i betydelig sværhedsgrad og et 5 år gammelt piskesmæld. Fibroen lader sig jo ikke nemt behandle, har prøvet lidt medicin, men ikke meget, og altså uden virkning. Og piskesmældet er jo for længst erklæret stationært af forsikringen, hvor jeg fik en sølle méngrad på 8%. Orkede ikke at anke, da jeg lige havde været igennem en anden anke på en knust skulder. Men alt andet lige, så forstår jeg ikke, hvorfor de stadig stiller sig op og siger at det piskesmæld kan bedres over en hel del år, ja helt op til 10 år siger nogen jo. Jamen øh...vil man så vente med at afgøre noget så længe da

Selv min egen læge tror sgu ikk på at det kommer til at nytte at proppe mig med medicin mod smerterne..øv altså, er lidt modløs

Knus F

[fibro]

Garfield, kan du huske hvor du læste det om dommen henne?

[Florken]

Prøv at kigge på dette link : http://www.patientforsikringen.dk/da...habilitet.aspx

[Wodpoulsen]

Bortset fra lovligheden, så er det et rigtig godt råd.
Især når Du ikke har noget medicin, at tage smerterne med.
Du lære en masse om smerter og hvordan Du bedst håndtere dem.
Du bliver ikke bedre arbejdsmæssigt men personligt vil Du have glæde af det.'

Har fibro som dig.

[fibro]

Florken...Alletiders med det link, tusind tak Det vil jeg sende videre til en ven der hjælper mig med at holde bare en smule styr på tingene, min koncentration er meget skidt, så nærmest intet sætter sig fast

Woodpoulsen...Ja jeg ville egentlig også ønske jeg bare kunne slappe af i forhold til smerteklinikken, men har meget svært ved at skulle alt muligt, uden at vide hvad det hele indebærer Min sagsbehandler sagde sidst, at tanken med den tur er at få mig smertebehandlet, så jeg måske vil kunne klare et lignende arbejde, som jeg blev fyret fra i april sidste år. Meget nemt kontor-pasning af tlf ( viderestilling), og lette indtastningsopgaver. Men selv dette 20 timers job magtede jeg bare ikke længere, efter 4½ års kamp for at fastholde min hverdag, hvor sindsygt trættende, opslidende og smerteplaget den end var

Dumt at holde sådan fast uden at søge hjælp for alvor, af bare skræk for at lande i dette system! 4½ år i *******, hvor smerterne blev dulmet minimalt med 800 mg iboprofhen og 2 panodil sammen, og så drikke forskellige energidrikke for at komme ud af døren. Måtte dog kapitulere til sidst og kaste håndklædet i ringen. Selv min elskede fritidsinteresse måtte jeg indstille, trods livslang passion. Den sved!

Nå det var ud af en tangent, sorry...

frygten er som sagt at blive proppet med forskellig slags medicin, som måske ikke virker, koster en formue og lægger mange kilo til min vægt, som i forvejen er steget mindst 10 kg. fordi jeg ikke kan brænde noget af mere.

frygter også at blive tærsket igennem fysisk træning, og at man ikke rigtigt er villig til at lytte på de enorme smerter det vil give. Ikke engang afspænding magter jeg
F

[futtefreja]

hej

har selv været patient på smerteklinik i køge, godt nok nogle år tilbage

men dengang var det sådan at den medicin jeg skaulle have fik jeg fra smerteklinikken ( skulle ikke have penge op af lommen).

men fik også forskellinge redskaber til at håndtere piller, smerte m.m.

har kun godt at sige om det, det var de samme mennesker læge, sygeplejerske der fulgte mig, plus jeg fik tage blodprøver undervejs.

håber på det bliver en god oplevelse for dig

[sibt]

Oprindeligt indsendt af fibro

Florken...Alletiders med det link, tusind tak Det vil jeg sende videre til en ven der hjælper mig med at holde bare en smule styr på tingene, min koncentration er meget skidt, så nærmest intet sætter sig fast

Woodpoulsen...Ja jeg ville egentlig også ønske jeg bare kunne slappe af i forhold til smerteklinikken, men har meget svært ved at skulle alt muligt, uden at vide hvad det hele indebærer Min sagsbehandler sagde sidst, at tanken med den tur er at få mig smertebehandlet, så jeg måske vil kunne klare et lignende arbejde, som jeg blev fyret fra i april sidste år. Meget nemt kontor-pasning af tlf ( viderestilling), og lette indtastningsopgaver. Men selv dette 20 timers job magtede jeg bare ikke længere, efter 4½ års kamp for at fastholde min hverdag, hvor sindsygt trættende, opslidende og smerteplaget den end var

Dumt at holde sådan fast uden at søge hjælp for alvor, af bare skræk for at lande i dette system! 4½ år i *******, hvor smerterne blev dulmet minimalt med 800 mg iboprofhen og 2 panodil sammen, og så drikke forskellige energidrikke for at komme ud af døren. Måtte dog kapitulere til sidst og kaste håndklædet i ringen. Selv min elskede fritidsinteresse måtte jeg indstille, trods livslang passion. Den sved!

Nå det var ud af en tangent, sorry...

frygten er som sagt at blive proppet med forskellig slags medicin, som måske ikke virker, koster en formue og lægger mange kilo til min vægt, som i forvejen er steget mindst 10 kg. fordi jeg ikke kan brænde noget af mere.

frygter også at blive tærsket igennem fysisk træning, og at man ikke rigtigt er villig til at lytte på de enorme smerter det vil give. Ikke engang afspænding magter jeg
F

Angående fysisk træning og fibromyalgi, så kan træning forværre fibroen. Rygskoler m.m optager ikke folk med fibro. af samme grund, nogle rygskoler/kurser skriver det også på deres hjemmeside.

Så prøv at google på nettet eller hvis andre her skulle have et brugbart link, at samle dokumentation på at træning ganske vist kan afhjælpe f.x ryg og nakke, men at din fibro. risikerer betydelig forværring som der ikke er helbredelsesmulighed for. I min sag blev det dokumenteret af en fysioterapeut, at træning absolut ikke samlet set ville forbedre noget som helst. Enhver fys. med respekt for sit fag, ville aldrig udsætte fibroramte for hård fysisk træning. Dokumentationen skal jo kun bruges hvis kommunen forlanger du skal træne, lige nu forstår jeg at du er lidt angst for at de skal gå så langt, men jeg vil tro at de udmærket ved at træning ikke vil hjælpe dig.

Afspænding og lidt let motion som f.x en gåtur derimod, kan blive et led i smertetackling, som en smertebehandling også kan indeholde. Det er velkendt at rigtig smertetackling og den rigtige medicin kan gøre at man lever livet uden at svære kroniske smerter skal fylde ALT, og det er lige så velkendt at rigtig smertetackling og behandling ikke altid forbedrer arbejdsevnen og smerterne, men at det KAN have en gavnlig effekt på din funktionsevne at lære de rigtige smerteteknikker.

Da det er en behandlingsmulighed som skal afprøves, så prøv om du kan se positivt på det, når du nu ikke kan undgå det.

Mit smerteforløb tog en lille måned, min smertemedicin blev reguleret og ændret til, at jeg fik lidt stærkere smertemedicin og to forskellige slags da medicin tit har en forstærket virkning når to slags bliver blandet, frem for de 6 forskellige slags medicin min egen læge forsøgte med. Jeg kom til psykolog der skulle hjælpe med afspænding (til musik b.la) og hvordan man psykisk klarer livet (på trods) med kroniske voldsomme smerter uden at det fylder mere end nødvendigt. Jeg kom også til fys. som klart dokumenterede at træning (for ryg/nakke) absolut ikke kunne iværksættes, da jeg også var hårdt ramt af fibro.

Et smerteforløb var absolut det bedste der kunne ske for mig, men det ER træls når det eneste man ønsker er en afklaring og en afslutning.