Erstatningsansvar sagsbehandler

[zuza]

Se her, hvad jeg fandt. Sagsbehandlere HAR et ansvar for det, de laver.

Forvaltning
Flere retssager mod kommuner

Flere og flere borgergrupper lægger pres på kommunerne og går nu direkte til domstolene for at få ret. Det får kommunerne til at bruge enorme ressourcer på at beskytte sig mod fejl.

tekst: Mogens Jepsen * illustration: Claus Riis

– Inden for de seneste par år er antallet af henvendelser fra borgere, som vil føre sag mod kommunen nok fordoblet. Så jeg mærker i høj grad en stigende tendens til at gå rettens vej fra borgere, lyder det fra advokat Kirsten Moesgaard.
Akkurat samme oplevelse har en række andre advokater, som Kommunalbladet har været i kontakt med.
For eksempel topadvokaterne Christian Harlang og Henrik Karl Nielsen.
– Jeg oplever også en tendens med flere retssager, men jeg tror ikke, det er på grund af flere sager eller dårligere sagsbehandling. Det skyldes snarere større opmærksomhed fra borgerne, og at flere advokater er begyndt at gå ind på det sociale område, lyder Henrik Karl Nielsens forklaring.
Udviklingen har nu også forplantet sig til Forvaltningshøjskolen, som de seneste sæsoner har haft emnet »Kommuners erstatningsansvar« i kursus-kataloget.

Direkte til domstolen
I KL ser man også tendensen – uden dog at have direkte tal og opgørelser over omfanget. Men jurist Christel Petersen mærker det ved, at hun får klart flere henvendelser om juridiske spørgsmål.
Hun oplever, at borgernes lunte er blevet ekstrem kort.
– De gider ikke engang vente på klagesystemets gang, men går direkte til en domstol for at få ret i deres sag, siger hun.
For eksempel havde en mor allieret sig med en advokat for at få sit barn visiteret til en bestemt daginstitution, fortæller Christel Petersen som eksempel på, hvor lidt der efterhånden skal til, før borgerne tager advokater i brug for at kræve deres ret.
Advokat Kirsten Moesgaard, der selv har en baggrund som forvaltningschef i en jysk kommune, ser især flere retssager, når det handler om sociale ydelser.
– I den type sager er der typisk en del skøn, og en del borgere føler nok, at de ikke kan komme igennem i det offentlige med deres synspunkter. Derfor gider de ikke bakse med klagesystemet, men går direkte til en domstol og altså bruger den som første instans, siger Kirsten Moesgaard.

Borgergrupper presser på
Udviklingen har blandt andet fået fart, fordi der efterhånden findes en række borgerretsgrupper, som hellere end gerne vil gå rettens vej.
En af dem er foreningen Borgerret.
– Der er stribevis af sager på vej fra os mod landets kommuner, bebuder Jimmi Nelin, lokalformand for Borgerret.
Sagerne handler blandt andet om aktiveredes ret til ferie med feriepenge, ligesom man netop nu fører en sag om revalideringsydelse ved Københavns Byret.
Erling Frederiksen, formand for Landsforeningen af Arbejdsledige, siger, at retsafgiften er en kæmpe hindring, men hvis folk havde råd, kunne hans forening være med til at lægge 100 sager an mod det offentlige i næste uge.
Samme synspunkt har Axel Sølvsten, formand for bisidderforeningen.
– Der kunne være mange flere sager. Jeg har omkring 500 møder om året med borgere, der er utilfredse med en beslutning, men jeg kan simpelt hen ikke nå flere. Det sætter en begrænsning i antallet af sager.

Ressourcer væk fra svage borgere
Udviklingen betyder, at kommunerne opruster på det juridiske område. Fire vestjyske kommuner har for eksempel etableret et advokatnetværk, så de kan søge råd hos eksperter på forskellige områder.
I Køge Kommune må kommunaldirektør Suzanne Aaholm konstatere, at det stigende antal retssager mod alle kommunens forvaltninger flytter ressourcer væk fra sagsbehandlingen.
– Vi har måttet skærpe vores opmærksomhed på, at vi må beskytte os mod dem, som vedvarende søger retskonflikter med os. Det medfører, at vi flytter ressourcer væk fra at skabe resultater for den brede gruppe af borgere, som har brug for forsørgelse, beskæftigelse og lignende. I stedet producerer vi juridisk beskyttelse – og det er meget, meget trist med den skævvridning, mener Suzanne Aaholm.
Hun vurderer, at kommunen samlet set bruger, hvad der svarer til tre-fire administrative stillinger på den type sager.

(FAKTABOX)
Eksempler på retssager:

· En kvinde – støttet af sin fagforening – udtog stævning mod en kommune, fordi hun ikke var tilfreds med at få tildelt laveste førtidspension. På grund af fibromyalgi vurderede læger og revalideringscenter, at kvinden stort set ikke havde nogen arbejdsevne tilbage og dermed var berettiget til mellemste førtidspension. En forskel på 1.000 kroner om måneden. Sagen sluttede med, at kvinden fik tilkendt mellemste pension.· En borger anlagde sag mod en kommune, fordi hans – og mange andres – ansættelsesbrev i forbindelse med kommunal aktivering ikke levede op til kravene i loven. Blandt andet stod der ikke noget om opsigelsesvarsel. Han vandt sagen og fik en erstatning på 5.000 kroner.·
En ansat i en socialforvaltning havde rådet et ægtepar til at sælge deres hus og flytte i lejlighed. Det viste sig at være et dårligt råd, fordi ægteparret i virkeligheden kom til at sidde dyrere end før. Domstolen dømte kommunen til at betale erstatning til ægteparret.·
En kommune blev stævnet, fordi en borger i jobtræning ikke mente at få nok i feriepenge. Efter 11 måneder i aktivering har personen ret til fire ugers »betalt« ferie, men kun på kontanthjælp, ikke beregnet ud fra den indkomst, som borgeren har ved at være aktiveret. Den sag er endnu ikke afsluttet.

Borger kræver erstatning af sagsbehandler
Sagsbehandlere kan risikere at få en erstatningssag rettet direkte mod sig. Det er foreningen Borgerret, som overvejer den nye strategi for at lægge et maksimalt pres på sagsbehandlerne.

tekst: Mogens Jepsen

– Nu prøver vi med en ny strategi, der skal få sagsbehandlere til at tænke sig bedre om, inden de træffer en beslutning og ikke bare fortsætter med at gøre noget ulovligt, siger Jimmi Nelin, formand for Valby-afdelingen i foreningen Borgerret, der kæmper i sager mellem borger og myndighed.
Og den nye strategi går direkte efter den enkelte sagsbehandlers pengepung.
– Derfor arbejder vi i øjeblikket på at lægge sag an direkte mod sagsbehandleren med krav om, at vedkommende betaler erstatning, siger Jimmi Nelin.
Han oplyser, at sagen stammer fra Valby Lokalcenter, hvor en borger påstås at have lidt et økonomisk tab som følge af overtræk på kontoen, ekstra gebyrer og lignende, da han pludselig blev nægtet sygedagpenge. Det tab skal sagsbehandleren dække samt betale 50 kroner i tort til borgeren, mener foreningen.
Ikke store tab. Det handler om principper.

Flere sager på vej
Advokat Henrik Karl Nielsen bruger en del tid på at føre sager for foreningen Borgerret. Han er ikke på nuværende tidspunkt involveret i sagen fra Valby, men vil ikke afvise, at man vil forsøge at føre sager direkte mod sagsbehandlere.– Jeg har set eksempler på sagsbehandlere eller kommuner, som giver borgere en åbenlys urimelig behandling. For eksempel har man meddelt en borger, at man ikke vil rette sig efter en afgørelse i det sociale nævn, fordi man var uenig.
– Der skal meget til, før jeg vil lægge navn til en sag mod en sagsbehandler, men jeg har set flere eksempler på grovkornet sagsbehandling. Man kan sagtens forestille sig, at en klient er blevet nægtet en ydelse og måske har måttet sælge en ejendel og derved lidt et tab. Og i det tilfælde kan man sige, at det var du som sagsbehandler skyld i, derfor skal du betale erstatning til mig, siger Henrik Karl Nielsen.
Han er dog godt klar over, at han som advokat vil blive mødt med argumentet, at det er den forkerte, som sagsøges.
– Det kan det også være, men så gælder det om at godtgøre, at en medarbejder bliver ved med at administrere mod andre afgørelser, siger Henrik Karl Nielsen og tilføjer, at med tamilsagen i baghovedet gælder det også om at vise, at en sagsbehandler har et selvstændigt ansvar.
Ny kutyme
I erstatningssager mod kommuner er det ellers kutyme, at sagen og et eventuelt erstatningskrav rettes mod myndigheden.
Jon Andersen, jurist hos Folketingets Ombudsmand er forfatter til et responsum om sagsbehandleres retsstilling. Han mener ikke, der er noget principielt i vejen for at sagsøge en sagsbehandler.– Det kan man godt gøre, men det er ikke en klog strategi medmindre, man ønsker at genere almindeligt ansatte med at have et søgsmål hængende over hovedet, siger Jon Andersen.
Ifølge Jon Andersen er det nemlig meget sværere at få dømt en sagsbehandler end en kommune. Det kræver, at vedkommende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.Hans Lauridsen, jurist tilknyttet Valby Lokalcenter, har endnu ikke hørt noget til sagen, men han bliver ikke overrasket, hvis en sådan kommer. Dels fordi det giver presseomtale og dermed lægger et yderligere pres på sagsbehandlerne.
Han kan dog ikke se, at den ansatte bliver ramt direkte på pengepungen, da kommunen vil dække en eventuel udgift for sagsbehandleren.

[email protected]

Det skal gå lige efter bogen

tekst: Mogens Jepsen * foto: Jonas Ahlstrøm

Claus Hyldal har været sagsbehandler på det sociale område i 20 år - de seneste 15 i Aarup Kommune.
Han kan mærke, hvordan han må bruge mere og mere tid på at sikre, at formalia er i orden.
Det drejer sig især om notater, partshøring og garanti for, at klienten har fået alle informationer.
- Før kunne man køre en hel sag uden at kigge en eneste gang i reglerne, men nu er loven så kompliceret, at man hele tiden skal slå op for at tjekke, om man har husket det hele. Og hvis det kommer til en sag, så taber vi den, hvis vi har overset noget i proceduren, forklarer Claus Hyldal.
Og nogle klienter har det med at hænge sig voldsomt i, om alt er foregået lige efter bogen. Især hvis de oplever, at sagsbehandlerens afgørelse går dem imod.
Fokus risikerer at flytte fra sagen til sagsbehandleren. Claus Hyldal har selv oplevet en sag, hvor samarbejdet var så gennemsyret af mistillid, at jagten var gået ind på sagsbehandler og forvaltning. Så en stor del af korrespondancen fra klienten bestod af trusler og henvisninger til mere eller mindre irrelevante paragraffer, hvormed både forvaltning og sagsbehandler kunne straffes.
Den type sager kommer til at påvirke sagsbehandlingen.
- Som sagsbehandler må man passe på sig selv. Hvis jeg fornemmer, at jeg er på vej ind i en besværlig sag, forsøger jeg at aflæse klienten, sådan at jeg kan formulere mig klart og tydeligt, så vi undgår misforståelser. Jeg gør ekstra ud af at forklare ankeregler og andre retsregler. De skal stå helt tydelige for klienten. Og så er jeg ekstra opmærksom på, at journalføringen bliver mere detaljeret, forklarer Claus Hyldal.
En anden følge er, at det er blevet sværere med mere pragmatiske løsninger. For eksempel hvis en sagsbehandler siger nej til at hjælpe en person økonomisk med et pædagogisk argument om, at personen har bedst af at blive presset til at udvise lidt initiativ. Det er i dag væsentlig mere vanskeligt.
Men de krakilske borgere påvirker også på en positiv måde.
-- De virker på mange måder som små terriere, der vogter retssystemet. De er med til at professionalisere vores arbejde, fordi vi hele tiden bliver holdt op imod reglerne. Det gør også, at jeg som sagsbehandler udvikler mig, for jeg må igennem mange overvejelser, inden jeg afgør en sag, siger Claus Hyldal.

http://www.hkblade.dk/HKWWW/BLADE/HK...Document&Print