Se enkelt indlæg
Gammel 01-10-2013, 10:52   #430
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.775
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Københavns kommune, klage til Tilsynet

Til Statsforvaltning Hovedstaden, Tilsynet.

VEDR.: Klage over Københavns kommunes manglende overholdelse af Retssikkerhedslovens §3 stk.2 omhandlende sociale sagsbehandlingsfrister.

Det fremgår af kommunens hjemmeside, at de politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 ikke kan overholdes pga travlhed, hvilket ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning med Vejledninger.

http://www.kk.dk/da/borger/omsorgogs...gede-sagstider

"Der er i øjeblikket forlængede sagsbehandlingstider på tekniske hjælpemidler og boligindretninger i Handicapcenter København
Handicapcenter København har i øjeblikket en udfordring med at sagsbehandle ansøgninger om tekniske hjælpemidler og boligindretninger inden for den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist på 8 uger. Derfor oplever mange borgere desværre for lang ventetid på deres ansøgning
."

Om det er en beslutning embedsmænd eller politikerne har vedtaget vides ikke. Men tidligere har embedsmænd, i Københavns kommune, besluttet på egen hånd at Folketingets anvisninger ikke bruges i Københavns kommune, helt uden om politikerne. Her tænkes på brug af "Tro- og love erklæring" som kan bruges i sociale sager, som Folketinget udtrykker det "Væk med alt bøvlet"

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...04/1234199.pdf hvor politikerne efterfølgende har meddelt at kommunen skal bruge denne mulighed, hvor det er åbentlyst, at en social sag ikke skal starte forfra med nye vurderinger.

Servicestyrelsen har oplyst til samtlige 98 kommuner hvordan Retssikkerhedslovens §3 stk.2 skal implementeres på en smidig måde:

http://www.socialstyrelsen.dk/koordi...-serviceniveau

"Formålet

Formålet med at synliggøre sagsbehandlingsfrister er at styrke borgerens retssikkerhed og skabe tydelighed for borgeren i forhold til, hvornår der kan forventes svar på en behandling af en sag.

Implementeringen

Implementering af sagsbehandlingsfrister kræver en ledelsesmæssig beslutning om, at der udarbejdes en liste over sagsbehandlingsfrister på konkrete ydelser og at denne liste bliver kendt blandt medarbejderne i kommunen. Det betyder at listen skal kommunikeres ud til medarbejderne på fx afdelingsmøder og mail samt være let tilgængelig i papir og elektronisk på kommunens hjemmeside, IT-system og intranet. Listen skal ligge tydeligt fremme, så medarbejderne husker at oplyse borgeren om sagsbehandlingsfristerne.

Gavn for borgeren

En styrket kommunikationsindsats i forhold til sagsbehandlingsfrister i borgerens sager vil øge retssikkerheden og en bedre oplevelse af kvalitet i service fra kommunen.

Gavn for sagsbehandleren

Redskabet vil lette medarbejdernes opgave med at formidle sagsbehandlingsfristertil borgerne. Og derv vil blive oplevet en større tilfredshed med informationsniveauet fra kommunen samt færre henvendelser om sagsbehandlingsfristerne.

Særlige kompetencer?

Det kræver ingen særlige kompetencer at udforme listen og at anvende den.


Hvad kræver det af kommunen?

Det kræver, at det ledelsesmæssigt( indsat af P "Hvem mon er ledelsen? Politikerne eller embedsmænd?) besluttes, at der udarbejdes en liste, som efterfølgende gøres tilgængelig for kommunens medarbejdere og borgere. Endelig kræver det en ledelsesmæssig klar kommunikation om at redskabet findes og SKAL anvendes aktivt i kommunikationen med borgeren."

DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet mener:

http://www.dukh.dk/netradgivning/sag...handlingsfrist

"Det vil sige, at kommunen efter DUKH's vurdering ikke lovligt kan begrunde en overskridelse af genvurderingsfristen med, at kommunen har et stort antal klagesager under ekspedition eller generelt har store udfordringer indenfor sagsbehandlingsområdet.

Hvis kommunen overskrider genvurderingsfristen, kan du rette henvendelse til Ombudsmanden eller Statsforvaltningen (Tilsynet), som begge fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, men da sagsbehandlingstiden ved begge instanser er lang, er der reelt ingen sanktionsmuligheder"

Folketinget

har ydermere skærpet lovgivningen i 2010 for at styrke, netop retssikkerheden for den svageste, der har behov for hurtig hjælp. L117

http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf

Borgerrådgiveren i Københavns kommune

har i sin årsrapport 2011 udtrykt kritik over lange sagsbehandlingstider:

og modtaget følgende svar fra Direktionen, på denne kritik:

"Socialforvaltningens direktion har beklaget sagsbehandlingen i de konkrete sager og oplyst, at Handicapcenter København vurderer, at kommunens generelle procedurer på området fungerer tilfredsstillende, men at det er nødvendigt at have fokus på de sager, hvor fristerne ikke kan overholdes, og i disse tilfælde tage konkret stilling til realistiske forlængelser af fristerne.

Direktionen har desuden oplyst, at der i forvaltningens handleplan for bedre sagsbehandling er indsatsområder omkring sagsbehandlingstider, genopretning af sager, forventningsafstemning med borgerne og sikker og effektiv drift, og at de forventer, at indsatsen vil betyde kortere sagsbehandlingstider og højere kvalitet i sagsbehandlingen
."

Hvilket dokumenterer at man, har og er bevidst om, i 2011 at problemstillingen skal løses.

Så spørgsmålet er om det er politikerne eller embedsmænd der har truffet beslutningen om at pga travlhed, skal Retssikkerhedslovens §3 stk. 2 med Vejledning nr 73 af 03/10-2006 ikke følges.

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=20693

Med venlig hilsen

Peter

CC.: Borgerrådgiveren Københavns kommune, Folketingets Ombudsmanden
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat