Se enkelt indlæg
Gammel 23-04-2013, 09:45   #394
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
§20 spørgsmål S 1645

Kære Folketingets oplysning.

Jeg har besvær med at finde svaret til S 1645 http://www.ft.dk/samling/20121/spoer...1645/index.htm og håber jeg kan modtage lidt hjælp.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Peter

Spørgsmålets ordlyd:

"Hvordan vil ministeren sikre, at kommuner lever op til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om at fastsætte tidsfrister på hvert enkelt sagsområde i forhold til, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet?"

Svaret vil blive offentliggjort her.

Hilsen Peter

Svaret fra socialmister Karen Hækkerup, S

http://www.ft.dk/forhandlinger/20121...04-17_1300.htm

Spm. nr. S 1645
17) Til social- og integrationsministeren af:
Karina Adsbøl (DF):
Hvordan vil ministeren sikre, at kommuner lever op til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om at fastsætte tidsfrister på hvert enkelt sagsområde i forhold til, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet?
Anden næstformand (Pia Kjærsgaard):
Værsgo til ministeren.Kl. 15:52
Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup):

"Jeg hopper fra det ene til det andet.
Det er naturligvis vigtigt, at en borger, der ansøger sin kommune om hjælp efter den sociale lovgivning, kan få at vide, hvornår han eller hun kan forvente at få en afgørelse. Man ansøger jo kommunen om hjælp, fordi man mener, man har behov for hjælp.Derfor er det naturligvis også vigtigt, at kommunerne fastsætter frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, og den pligt følger af retssikkerhedsloven. Derfor skal fristerne også offentliggøres, så man som borger kan finde ud af, hvad man kan forvente, i forhold til hvor lang tid det skal tage.

Når det er fastlagt i loven, at kommunen skal træffe afgørelse så hurtigt som muligt, og at kommunen skal fastsætte frister, er det af hensyn til to ting: På den ene side hensynet til borgerens ønske om hurtig sagsbehandling og borgerens kendskab til kommunens serviceniveau for sagsbehandlingstid, og på den anden side at der også skal være indsigt i kommunens lokale prioritering af, hvordan de samlede ressourcer anvendes.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske, men det er klart, at man ikke bare kan offentliggøre fristerne et sted, hvor man ved at ingen borger ser det. Kommunerne skal derfor sikre, at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og på en måde, så de borgere, der har interesse i fristerne, har gode muligheder for at læse det.

Social- og Integrationsministeriet har ikke en samlet oversigt over tidsfrister og offentliggørelsesmåder for samtlige kommuner, men rigtig mange kommuner har offentliggjort tidsfristerne på deres hjemmeside, hvilket kan være en nem og overskuelig måde at gøre det på. Kommunerne kan dog også vælge andre metoder.

(Dette er IKKE korrekt da ministeren har modtaget en sådan liste der beviser hvilke kommuner der ikke har eller ønsker, at efterleve lovgivningen)

http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Jeg ser ingen særlig grund til at tage initiativer for at sikre, at kommunerne efterlever reglen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Det vigtige er som sagt, at borgerne kan få at vide, hvad de kan forvente, og at de får besked, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag."


Mit spørgsmål til ministeren:

HVAD GØR BORGEREN, HVIS HVERKEN KOMMUNALBESTYRELSEN ELLER EMBEDSMÆND IKKE HAR EN LISTE MED DISSE SOCIALE SAGSBEHANDLINGSFRISER?

HVEM SKAL FASTSÆTTE EN GIVEN FRIST BORGEREN SPØRGER IND TIL?

ER MINISTEREN TILFREDS MED DENNE RETSSTILLING FOR DE SVAGESTE?

Det er fantastisk at den ansvarlige minister ikke ønsker at lovgivningen skal overholdes.

Triste hilsner
Peter

Sidst redigeret af phhmw; 23-04-2013 kl. 11:19.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat