[phhmw]

Monica Lylloff fulgte bekymret med i eksperternes anbefalinger. Hun frygter, at livet for hendes døtre med handicap vil ændre sig markant

I sidste uge præsenterede en ekspertgruppe en række anbefalinger, som skal tøjle udgifterne til socialområdet, der bare vokser og vokser ude i kommunerne. Monica Lylloff – mor til to døtre med handicap – har et budskab til politikerne.

https://www.berlingske.dk/politik/mo...er-hun-frygter

Monica Lylloff fulgte bekymret med i sidste uge, da det såkaldte Tranæs-udvalg præsenterede en længe ventet rapport om socialområdet.

Som mor til to tvillingedøtre med hver sine handicap er hele Monica Lylloffs families hverdag afhængig af, hvilken hjælp hendes døtre kan få. Og hvilket liv de kan få lov at leve.

Nu frygter hun, at deres liv kan ændre sig markant.

»Jeg frygter, at hvis økonomien bliver så retningsgivende, som undertonerne er i anbefalingerne, så vil problemerne med for eksempel botilbud kun vokse. Og det bliver på den lange bane meget dyrere,« siger hun og fastslår:

»Det vil skabe så meget mistrivsel hos så mange mennesker.«

Kommunerne bruger flere og flere penge på det sociale område. Og især til botilbud er udgifterne vokset markant de seneste år.

På den baggrund præsenterede Tranæs-udvalget i sidste uge deres endelige rapport med anbefalinger til, hvordan udgifterne til det sociale område fremover kan tøjles bedre i kommunerne.

I rapporten lyder det blandt andet, at kommunerne skal kunne tage mere hensyn til økonomi, når de vurderer, hvilken hjælp et menneske med handicap kan få bevilget.

Det vækker mildest talt bekymring hos jurist Monica Lylloff, der også er stifter og talsperson for bevægelsen #enmillionstemmer, som arbejder for at »sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed og deres pårørende«.

Og det er ikke kun hendes egne døtres vilkår, hun frygter for.

I hendes øjne er det selve retssikkerheden for mennesker med handicap, der er på spil.

Fødslen, der ændrede alt

I 2022 blev ekspertudvalget med professor Torben Tranæs i spidsen nedsat af den daværende regering og Kommunernes Landsforening (KL), eftersom kommunerne oplevede et udgiftspres og stigende serviceefterspørgsel på socialområdet, lyder det i kommissoriet.

Udvalget fik derfor til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.

Monica Lylloff har fulgt udvalgets arbejde tæt de seneste år.

Men før hun selv fik det helt ind på livet, lå det bestemt ikke i kortene, at netop socialområdet og retssikkerheden for mennesker med handicap skulle blive Monica Lylloffs hjertesag.

»Som mange andre havde jeg intet begreb om, hvordan det er at være et menneske med handicap i dagens samfund,« fortæller hun.

»Jeg betalte gladeligt skat til den fælles kasse i tro på, at jeg betalte ind til den velfærdskasse, som kan samle en op, hvis man falder.«

Det ændrede sig med ét for 16 år siden, da Monica Lylloff fødte sine to tvillingedøtre.

De to piger blev født 11 uger for tidligt, og den ene fik en omfattende hjerneblødning.

Det gav datteren både fysiske og mentale handicap i en grad, så hendes kognitive udvikling i dag er på niveau med en treårigs.

Fødslen efterlod den lille nye familie i et følelsesmæssigt kaos, hvor de nu skulle finde ud af, hvordan de skulle få deres liv til at hænge sammen.

»Jeg havde en naiv forestilling om, at når vi pludselig stod der som familie og havde brug for hjælp, så ville vi få den. Men vi blev bare mødt af et system, som er fuldstændig lukket,« fortæller Monica Lylloff.

Trods en uddannelse som jurist skulle det vise sig at være en uigennemskuelig opgave at finde ud af, hvor og hvordan hun skulle skaffe hendes døtre den hjælp, de havde brug for.

Hun følte sig helt alene. Og søgte febrilsk svar og sparring i utallige Facebookgrupper.

Epilepsi-gruppen.

Autisme-gruppen.

Cerebral-parese-gruppen.

Hver diagnose havde sin egen gruppe. Men i bund og grund havde medlemmerne meget mere tilfælles, end hun troede.

»Jeg fandt ud af, at det er den samme kamp med systemet, som meldte sig på banen.

Ligegyldigt hvilken diagnose der var tale om, og hvor i landet man boede.«

Den åbenbaring blev flere år senere startskuddet til, at Monica Lylloff i 2019 stiftede bevægelsen #enmillionstemmer.

En bevægelse, der med Tranæs-anbefalingerne har fået sig endnu en kampplads.

Økonomiske hensyn

De i alt 19 anbefalinger, udvalget er kommet med, spænder bredt.

Men særligt en af anbefalingerne vakte opsigt, da udvalget kom med deres første delrapport sidste år.

Den lyder på, at serviceloven revideres, så den skærper, »kommunens generelle forpligtelse til at træffe afgørelser på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Der skal sikres balance, hvorfor det skal være klart, at de to hensyn begge er saglige«.

Selvom udvalget skriver i rapporten, at hensyn til kommunens økonomi aldrig må tilsidesætte den faglige vurdering af borgernes behov, så frygter Monica Lylloff, at det er præcist dét, der kommer til at ske.

»Den helt klart største bekymring er, at man i økonomiens hellige navn er parat til at gå på kompromis med retssikkerheden og konventionsskabte demokratiske grundprincipper,« siger hun og spørger:

»Hvad er sandsynligheden for, at kommunen så vil sætte et højere serviceniveau, end de gør i dag? Den er ikke ret stor. Det bliver nærmere et spørgsmål om, hvor lavt man kan gå,« siger hun.

Men det er vel ikke altid sådan, at jo dyrere et tilbud er, jo bedre er det?

»Nej, det er ikke nødvendigvis prisen, der gør det. Og så alligevel er det lidt,« siger hun og tilføjer:

»Hele rapporten har en undertone af, at det handler om at føje kommunerne, så de med økonomiske briller kan give den billigst mulige hjælp fremadrettet.«

Kommunens opgave

Grundlæggende mener Monica Lylloff slet ikke, at opgaven burde ligge ved hver enkelt kommune. I hendes øjne fører det til, at mennesker med handicap modtager alt for forskellige typer hjælp afhængigt af, hvor i landet de bor.

Men lige nu er det jo kommunernes opgave, og de skal bruge penge på mange forskellige områder. De kan være nødt til at skære i udgifterne til andre, for at opfylde behovene på socialområdet. Hvordan skal det balanceres?

»Lige nu er det ikke gennemsigtigt, hvordan økonomien kører, og hvordan pengene bliver brugt. Jeg tror, man kunne finde mange penge ved at spare på administrationen for eksempel,« siger hun og kommer med en klar opfordring:

»Hvis man stadig har den holdning, at mennesker med handicap ikke må koste for mange penge, fordi vi så tager noget fra de andre, så synes jeg, man i regeringen må melde det klart ud, at vi i Danmark ikke vil bruge for mange penge på at sikre hjælp til mennesker med handicap.«

Og så er der et helt elementært problem, som skal løses, før det giver mening at diskutere, hvordan pengene skal spares, påpeger Monica Lylloff.

Man ved nemlig stadig ikke, hvorfor udgifterne stiger, hvilket Ekspertudvalget også selv pointerer i deres endelige rapport:

»Det eksisterende datagrundlag har bidraget til, at Ekspertudvalget har kunnet identificere områder med de største udgiftsstigninger for eksempel botilbudsområdet, men det har kun i begrænset omfang været muligt at pege på, hvorfor udgifterne stiger,« skriver udvalget.

Formand for Ekspertudvalget Torben Tranæs har i et interview med Kristeligt Dagblad understreget, at der ikke skal spares på sociale ydelser, men at politikernes økonomiske styring skal sikres.

»Når den enkelte afgørelse træffes, så skal det ske på samme måde som i dag, hvor både faglige og økonomiske hensyn spiller ind. Men det er legitimt, at en kommune bruger deres allerede i dag lovfæstede ret til også at sænke serviceniveauet,« siger Torben Tranæs til Kristeligt Dagblad.

Monica Lylloff selv vil blive ved med at råbe op og kæmpe. Både på vegne af hendes egne døtre og de mange andre danskere, der har et handicap.

Men også for pårørende som hende selv.

»Vi risikerer at se mere mistrivsel hos de mennesker, der selv har et handicap. Og det vil også påvirke de pårørende, der kan ende med ikke at kunne passe deres arbejde.«

»De kortsigtede besparelser, der lægges op til at legalisere, bliver meget dyrere på den lange bane. Regningen bliver meget større, hvis man ikke gør det anderledes, end man gør i dag. Og det er der ikke noget, der lægges op til.«

Hilsen Peter