[Bitsch]

Tid tider synes jeg sku det er svært at være syg når man er ung.

Man får hele tiden skudt i skoene at man er ung og bare skal ud arbejde. Når man så læser ting som "bankes noget fornuft, moral og opdragelse ind i de unge" og "Alle omkring mig er fra den gereration, man skulle have et arbejde eller en uddannelse.. jeg oplevede ingen der " bare " gik på kommunen eller som fik en psykisk diagnose og derved fik en fp.... De unge i dag er alt for skrøbelige" når der snakkes om unge og sygdom, så synes jeg det gør ondt. Selv om det ikke er skrevet til mig, så gør det ondt at læse. Beklager jeg ikke levede dengang hvor man ikke kunne være syg og man blev tvunget til at arbejde lige meget hvad.

Hvor gammel skal man være for det er okay at få en depression, hvad skal man have oplevet før man må få en depression?
Hvorfor skal man altid fordømmes når man er syg eller når man har en psykisk sygdom/handicap?

Jeg har arbejdet siden jeg var 14, jeg har taget mig en uddannelse, jeg har haft fast kæreste igennem 10, og har købt mig et hus sammen med ham.
Jeg elsker at arbejde, men da hele læsset væltede for mig, arbejde jeg videre for synes ikke jeg fortjente at "holde fri" og det er jo vigtigt at få penge ind.

Da jeg til sidst var så langt ude at jeg kunne bryde sammen bare ved min kæreste var glad og gav mig et kram, eller nogle bedte mig om noget på mit arbejde sendte min daværende chef mig til læge.

Men det er ikke okay???

Nu har man fundet ud af at grunden til min svære dep. muligvis er ubehandlet ADHD, men det er heller ikke okay, for det har alle jo i dag. Da min psykolog opfangede jeg har haft problemer fra jeg var helt lille, men jo ældre jeg blev er jeg også blevet bedre til at skjule det, sendte hun mig til psykiater. Han behandler min dep, som er under kontrol nu, så nu skal vi til at arbejde med udredningen af ADHD.

Som om alting ikke er svært nok.

Er jeg den eneste der oplever fordomme og negative udmeldinger omkring unge under 25 der er syge??