|
Er ny herinde og har brugt den sidste times tid til at læse forskellige tråde igennem. Grunden til at jeg føler jeg er nødt til at skrive her er, at jeg endelig har fundet noget jeg kan relatere til.
Jeg er ca. halvvejs i gennem mit sygedagpenge forløb, udløber 31. marts 2013, som det ser ud nu. Er pt. i praktik for at finde ud af hvad jeg kan arbejde og hvor min grænse går.
Har kort fået stillet diagnose bipolar og angst, udløst af en lang periode med stress. Skal have yderligere diagnose senere hos anden psykiater som skal se på min medicinering.
Jeg er skide bange for min situation fremadrettet og hvad og hvordan min situation skal se ud.
Jeg er dig sandie86, flov over min situation. Jeg har svært ved at forklare andre hvorfor jeg er hvor jeg er og hvad der gør at jeg ikke kan arbejde fuld tid. Jeg har ingen forventning eller tanker om FP, men kan se at hvis der ikke sker forbedringer i min tilstand at det kunne være en mulighed i fremtiden.
Det ville være dejligt hvis jeg kunne sige at der ikke er noget at skamme sig over, og samtidig tro på hvad jeg sagde. Sagen er at det kan jeg ikke. Jeg kan sige det, men tror sgu ikke på det. Jeg ER flov, jeg har haft arbejde hvor min indtægt var i den pæne ende, men det kan jeg ikke/ønsker jeg ikke mere. Så det er sgu svært at acceptere at man er begrænset selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud.
Jeg håber at kunne følge mere med herind, nu hvor jeg har fået meldt mig til. Har brug for at tale med folk der forstår frustrationerne og følelserne bag det at være syg og i er forløb der ikke altid giver det største overskud.
|