Se enkelt indlæg
Gammel 12-12-2012, 12:20   #357
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.780
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL, Kommunernes Landsforening Rebild kommune

Kære Anny Winther, V, borgmester i Rebild kommune.

I forbindelse med mit arbejde, gennem 8 år, med at få samtlige 98 kommuner til at vedtage sociale sagsbehandlingsfrister og offentliggørelse af samme iht RSL §3 stk 2, er det med undren jeg konstaterer at netop i din kommune er disse vigtige og lovbundne frister indtil videre er fjernet fra kommunens hjemmeside. Med begrundelsen, at de skal godkendes af kommunalbestyrelsen, før videre offentliggørelse.
http://www.rebild.dk/Kommunen/Sagsbehandlingstider.aspx

Det er både ulovligt og særdeles uhensigtsmæssig i signalgivningen, da du jo også er formand for den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening`s Social- og Sundhedsudvalg.
http://www.rebild.dk/Kommunen/Politi...medlemmer.aspx
http://kl.dk/Om-KL/

Derfor er det min forventning, at du som politisk hovedansvarlig, omgående får offentliggjort disse sociale sagsbehandlingsfrister, gældende for de svageste borgere i Rebild kommune. En lov, Folketinget vedtager, håber jeg du er enig i ,ikke bare kan annulleres, i kortere eller længere tid.

Jeg tillader mig at sætte KL, Kommunernes Landsforening`s formand Erik Nielsen, A og borgmester i Rødovre kommune med som kopimodtager i denne mail. Fordi, at også her har jeg ikke kunne få oplyst de sociale sagsbehandlingsfrister, da jeg ikke har kunne findes disse på kommunens hjemmeside, endsige modtage svar på min skriftlige henvendelse.

Som du er bekendt med har Folketinget jo netop vedtaget en skærpelse af RSL §3 stk.2 for at præciserer at sociale sagsbehandlingsfrister skal være politisk vedtaget således at embedsmænd/kvinder ikke har mulighed for at vedtage sagsbehandlingsfrister i egne sager. L117 med virkning april 2010, i al beskedenhed på min foranledning.
http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf

Hvor ordet "kommune" blev udskiftet med "kommunalbestyrelse" således at embedsmænd/kvinder fremover ikke kunne beslutte en kommunes serviceniveau, som den oprindelige lov altid har beskrevet, siden vedtagelse af Retssikkerhedloven tilbage til den 1.juni 1998.

Som du kan fornemme i følgende link, er problematikken særdeles nærværende, da selv mange toppolitikere både i KL og Folketing, der også er, enten borgmestre eller kommunalbestyrelsesmedlemmer, ikke følger denne lov.
http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

til stor skade for de svageste borger, en spastiker eksempelvis der måske ikke har det overskud til at skrive en mail, som denne. Iøvrigt et eksempel fra den virkelighed jeg befinder mig i, fremført af tidligere socialminister Eva Kjer Hansen, da hun forgæves forsøgte at løse problematikken tilbage i 2005.

Da du jo er formand for KL`s Social- og Sundhedsudvalg er det naturligt at spørge om du har mulighed for at gå ind i en løsning af problemstillingen med disse bevidste/ubevidste ulovligheder med den manglende overholdelse af RSL §3 stk.2. Jeg har tidligere i 2006 rettet henvendelse til KL om de, på daværende tidspunkt kunne gribe ind i problemstillingen, men dette var desværre ikke KL`s ansvarsområde. Jeg er bevidst om Statsforvaltningerne Tilsyn med kommunerne er den juridisk korrekte måde at klage over disse lovbrud. Jeg har kørt ca 35 sager ved Tilsynet og vundet dem alle.

Jeg vil se frem til dit svar. Som naturligvis vil blive offentliggjort på nedestående link.

Men, men, grundet min alder og helbred kan jeg se, at jeg ikke kan nå, at indfri det løfte, at løse de ulovlige lange frister, til en scleroseramt kvinde der i 2003 tillod sig at gen-ansøge om udskiftning af sin 11 år gamle invalidebil, da hun nu havde mistet sin gangfunktion og måtte vente 2 år 7 måneder, bare på en afgørelse. Derfor denne mail. Udvis mig venligst den respekt, ikke at svare mig, at der er kommet Vejledning til netop genansøgning til bla invalidebil, disse har de fleste kommuner heller ikke interesse i, at vedtage sagsbehandlingsfrister for eller offentliggøre.

Med ønsket om en Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår.

Peter

CC.: offentliggørelse på http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616 Dansk Handicapforbund, Borgmester Allan Holst, A, samt bestyrelsesmedlem Morten Dreyer, DF. Dragør kommune.

Sidst redigeret af phhmw; 12-12-2012 kl. 12:28.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat