Kære Gunvor
Åh for pokker hvor jeg godt kender fornemmelserne og tilstanden du beskriver ! - her kommer de i bølger / tsunamier . Og nogen gange må jeg knibe mig selv i armen for at fatte alt det mit liv har måttet lægge ryg til de sidste 5 - 6 år. Fra at tro at jeg levede i et civiliseret land med høj etik og stort menneskesyn er jeg havnet i den kassetænkning og snæversynethed som alt omkring mig har presset mig ind i.
Skismaet kommer når man nærmest ikke kan kende sig selv i sin ressourceprofil - og tankerne pludselig begynder at køre af sporet - og med ét nærmest føler en skizofren tilstand i forhold til sig "jeg-opfattelse" - hvem er jeg - hvem var jeg - og hvordan pokker kom jeg egentlig ud over afgrunden ..... I mit tilfælde er det ikke sygdommen der er det værste at håndtere - det er ganske afgjort alle de groteske beslutninger andre har taget de sidste 6 år som fortsat tonser gennem mit liv. Som en uendelig lang række dominobrikker hvor sygdommen væltede den første brik - men hvor vores system så afgjort er skyld i de millioner andre brikker der væltede.
Maslow - en adfærdspsykolog - lavede en behovspyramide der beskrev menneskets mulighed for at agere med omverden - vores "velfærdssystem" fjerner alle lagene i denne pyramide - så hvordan pokker skulle vi opfatte det anderledes ? Hvordan i al verden skal vi agere når "tæppet rives væk under os "? Er det efter devisen : "overlever du dette så taler du måske sandt" !
Men jeg har besluttet mig : de skal ikke få mig ned med nakken. De kan fjerne mit økonomiske grundlag - de kan smide mig i fogedretten - de kan sende mig fra øst til vest - de kan nøle og magtmisbruge - de kan tvinge mig til medicin ( som jeg nok skal modtage recepter på men ikke hente på apoteket ) - de kan svine mig til - de kan kalde mig hvad de vil - de kan rende mig ! Jeg har overlevet 4 "dødsdomme" - levet af blendermad i 5 år - blevet hånet i både tale og skrift
- MEN MEN MEN
de kan ikke tage min lyst til fortsat at trække vejret - min kamp for igen at kunne spise et stykke rugbrød en gang i 2012 - min humor - mit sind som nok skal blive helt igen når det får noget føde med krudt i - mit engagement i "rigtige mennesker med rigtige livserfaringer" - min kærlighed til livet - min glæde over min søns kreative evner - min nydelse i at se den smukkeste solnedgang - min lidenskab efter smukke ting - mine fantastiske valmuer i haven ..... de kan ganske enkelt ikke tage alt det fra mig som er mig inderst inde.
Det der er mig er det der skal bære mit fremtidige fundament - det kan godt være det sejler nogen dage - det kan godt være det er i strid modvind andre dage - men igen : Kun døde fisk følger med strømmen - og de levende må vel også skulle have et par "hviledage på verdens værste bjergetape" .... Vi kan ikke kæmpe hele tiden - men vi kan give "dem" kamp til stregen !
Gunvor - du får de varmeste tanker og kærligste
på en søndag hvor regnen bare siler ned og jeg nyder hullet i tagrenden
KH
Vibbe