[kathrin]

Sygdom og ulykker er ingen selv herre over.
Så kære politikkere, tænk over dette.
Det kan ramme hvert menneske.

Hvordan kan det være, at fordi man har været så uheldig at blive ramt af sygdom, at man får lov til at sejle sin egen sø ?

Jeg er en 42 årig kvinde, der som teenager havde epilepsi.
Sidenhen har jeg arbejdet som landmand. Da jeg i 1991 måtte opgive dette pga dårlig ryg og knæ, begyndte jeg at læse HF for at læse til biolog. Dette konklede jeg med i adskillige år. Havde bare enormt svært ved at læse og koncentrere mig og huske det jeg læste.
Tog i 1996 til Sydamerika i 3 mdr. Der fik jeg en voldsom maveinfektion, og efter min hjemkomst blev jeg undersøgt hos diverse eksperter. Intet var galt.
Så begyndte jeg at få alle mulige betændelsestilstande. Blev mere og mere syg. Fik Endometriose, og røg ind og ud af hospitalet og blev opereret 5 gange, hvor min ene æggestok til sidst blev fjernet.
Jeg opgav studierne.
Var sygemeldt i en del år, og røg til sidst ud af dagpengesystemet og endte på kontanthjælp.
Forsøgte en ravalidering som miljørådgiver, men også det gik galt for mig. Måtte stoppe efter ½ år. Havde voldsomme smerter og havde det ganske besynderligt. Kunne dog ikke sige hvad det var. Jeg var sengeliggende i mange måneder efter.Trængte bare til fuldkommen ro og fred.
Gik til kiropraktor, og denne fandt at jeg udover en fastlåst hofte, havde piskesmæld. Mine nakkehvirvler på røntgen viste forskudte nakkehvirvler. Da det dog er en kiropraktor, anses hun som alternativ behandler af kommunen, og kommunen vil ikke indhente oplysninger af hende. På trods af, at hun altså arbejder med det her til dagligt.
Har fået røntgen på Glostrup hospital, som intet viser. De må sove i timen, for selv jeg kan se at mine nakkehvirvler er forskubbede på det røntgen billede jeg har.
Jeg finder Whiplashforeningen og får af dem anbefalet at gå på Daghøjskolen i Centrum (DHIC), hvor det er en neuropsykolog der underviser. Her hører jeg for første gang om kognitive problemer efter at have slået hovedet. Langtidstrumer efter hjernerystelse. Og finder ud af, at jeg har samsynsproblemer, og at det er en af grundene til at jeg ikke kan holde ud af at læse. Jeg får Kranio Sakral behandling via skolen, og oplever for første gang at få det bedre.
Jeg får en udtalelse fra DHIC og en neurolog, som begge konkluderer, at jeg ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.
Min kommunes lægekonsulent Jens Bang afviser det hele og skriver mellem linierne at jeg er hypokondor. Han skriver desuden, at jeg ikke må ha yderligere kontakt til sundhedssystemet, da det blot vil fastholde mig i min sygerollefiksering !!!!
Jeg bliver rasende og dybt chokeret.
Jeg får af en neuropsykolog det tip, at jeg måske har kronisk træthedssyndrom. Lang historie kort, jeg får det undersøgt hos en neurolog og får det konstateret, går hos en psykiater som også bakker mig op, og desuden bekræfter min mistanke, at jeg har en lille hjerneskade. Desuden får jeg scannet min hjerne, der viser en forstørret cyste i hjernen.
Jeg kommer i arbejdsprøvning på Bomi Roskilde 25 timer om ugen og det er det rene tortur. De folk ved absolut ingenting om neurologiske besværligheder, og skriver, som jeg har oplevet så mange gange før, at jeg bare har psykiske problemer. Jeg forsøger i et desperat forsøg at kontakte hjerneskadeafdelingen, da jeg mener det er der jeg skal arbejdsprøves, men jeg får bare at vide af Bomis lægekonsulent, at jeg da vist har nogle psykiske problemer.

Lægekonsulenten afviser endnu engang at jeg fejler noget.

Med Kronisk Træthedssyndrom MÅ jeg for alt i verden ikke overbelastes !!! Det påpeger jeg gang på gang. Har netop fået ny sagsbehandler. Jeg sluttede arbejdsprøvning i maj måned 2009 og har ikke fået det bedre. Er meget sengeligggende. Kan ikke lave mad, er fejlernæret og vel også underernæret. Har tabt 8 kg. Ligger nu i min seng. Har fået flere og flere smerter efter mit revalideringsforsøg, og kun fået det værre siden da. Da jeg har smerter, ligger jeg i seng. DA jeg hurtig bliver overbelastet, ligger jeg i seng. Da jeg er afkræftet, ligger jeg i seng. Jeg har ikke kræfter til at gå tur. Grundet mine hofte problemer må jeg ikke svømme mere.
Har søgt kommune om medicinbevilling og fysioterapi bevilling, for at få genoptrænet min hofte. Må se hvordan det går. For Jens Bang afviser stort set alle fys.ansøgninger med, at "man kan bare lave nogle øvelser hjemme på gulvet"
Jeg har B og D vitamin mangel. Og Jern Mangel. Det havde jeg også for et år siden. Fik fyldt depoterne, men det har ingen effekt på min træthed. Den er kronisk.

Så her ligger jeg, Invalideret i min seng.
Og forstår ikke, hvorfor min pensionssag ikke kan komme igang.
Hvordan kan det være at Jens Bang som idag er 72 år, stadig kan være ansat ?
Og hvordan kan det være at i politikkere med jeres regler mishandler os ? For det her er mishandling af mange tusinde borgere. Vi bliver mere og mere syge af at blive fastholdt i systemet. Vi bliver stavnsbundet til kontanthjælpen, istedet for at i giver os det vi har brug for. Hvis i nu gav os der har brug for pension, den pension, og gav hjælp til at andre kunne komme videre, så var der ikke så meget pres på sagsbehandlerne. Og så ville de ikke være så stressede.

Jeg kan ikke få det værre end jeg har det nu. Jeg er underernæret. Har ingen kræfter grundet min sygdom. Og hvad gør kommunen/erne ? Vender det blinde øje til. For det er dem der har ansat en sådan lægekonsulent. Og de ved udemærket godt hvordan hans arbejdsmetoder er.

Jeg har flere gange overvejet at flytte til en kommune, hvor de har en mere human lægekonsulent. Men det får jeg jo aldrig råd til.

I pollitikkere skulle ta at være på kontanthjælp 1 helt år selv og mærke på egen krop, hvordan vores liv er.
Det er en besynderlig indstilling, at fordi vi af den ene eller anden grund er landet på samfundets bund, så er vi pr definition blevet fulde af løgn, snyltere og dovne.

Hvad om i begynder at ta os alvorligt ???