|
Puha....
....det var et langt og kompliceret forløb, jeg har selv været igennem nogenlunde det samme, i begyndelsen af 90erne, og nej det var ikke nok bare at have en øm storetå, ikke så svært som nu men så let var det heller ikke, det tog dengang kommunen 2½ år at afklare mig og bevilge pension, med jeg ved ikke hvor mange speciallægeundersøgelser og reva oveni.
Det gør mig ondt at det er blevet så svært, for det lyder til at du drager i samme retning, men jeg er ikke sikker på du selv er parat til det endnu, mental mener jeg, du lyder som en fighter. Jeg havde det ligesådan jeg ville heller ikke på pension, og prøvede på alle mulige måder at blive selvforsørgende, jeg forsøgte sågar at blive selvstændig, men som tiden gik blev jeg godt selv klar over at det gik ikke, og det var sådan set kommunen der endte med at indstille mig til pension.
Hvor længe de kan blive ved med at udskyde den behandling du har behov for, det må guderne vide, men jeg ville nok forsøge at presse lidt på, såvidt jeg ved har du når ventetiden er overskredet med mere end en måned, ret til at få behandling på et privat hospital, prøv at ringe til hospitalet og hør hvordan det forholder sig. For en ting er sikkert, lige netop det du render rundt med, bliver ikke bedre i ventetiden, og jo længere tid der går jo mindre er chancen for en succesfuld operation, og jo større er risikoen for recidiver.
Mvh
Ragdoll
|