Hehehe altså nu er jeg jo heller ikke selv "garvet" pensionist
da den først lige er gået igennem. Men jeg er vokset op med familie og folk omkring mig der var det....og derfor har jeg nok den holdning. Har jeg ikke den indskydelse af at skulle forklare, forsvare osv....JO DA! Ved første milisekund...men derefter NEJ!
Har jeg behov for andres accept ved første milisekund...JO DA! Ved nærmere eftertanke NEJ! Social fobi...?? Hmmm altså jeg er ikke vild med for mange mennesker samlet på et sted....før i tiden kunne jeg slet ikke håndtere at være "blandt" andre, uden konstant at føle mig "overvåget" og gloet på. ( Ikke på den vildt paranoide måde, men ved at jeg følte jeg var forkert, gjorde tingene forkert osv..)
Har idag lært at jeg er som jeg er, og jeg kan - og vil ikke - basere mit liv på andres mening!!
Jeg er ikke perfekt på nogen områder, men hvem fa'en er det?? Jeg har tonsvis af fejl, men hvem har ikke det?? OG det er okay jeg ikke kan holde ud at være blandt for mange mennesker
At min mand så kalder mig en huleboer, det kan jeg sq godt ta' med
Heh håber dette gav lidt mening