|
Hej Supercarla
Det der er synligt i det her tilfælde er at man får kontrol med sit eget liv.
Det er noget man skal vågne op til selv at tage, efter at have været en "mælkeflaske i mejeriet" i så mange år.
Nu er det op til dig selv om du er mælke, saft eller sodavandsflaske, men det der kræves er at du bestemmer dig for hvad der skal fyldes i.
Livsindhold er jo det der giver livet mening for os alle, og har man haft alle ressourcer låst på at overleve systemets behandling, er det jo et tomrum der opstår når det ikke længere behøves.
Noget min læge har påpeget er at kreativitet skaber livsglæde, så vær kreativ i det omfang dine helbredsproblemer tillader. Mal, tegn og skriv alt hvad du formår, rod i have, biler, mal hustaget grønlyseblå. Når skaberglæden er kommet igang, så lad din nysgerrighed finde frem. Er der en bog der ser spændende ud, så lån den og læs, hør musik , dans i stuen.
Det der er essensen er, at når roen bliver et faktum i en hovede, skal man give sig lov at blive lidt barn igen.
Hvis det er tingene falder til ro gør en rastløs, er det nærmere ens erfaringer med systemet der gør man venter på næste "overgreb" fra systemet, en slags systempåført paranoia, som først skal lægge sig inden man finder den reelle ro.
Jeg har snart været FP i et år, og jeg er ikke så langt endnu mht. slippe paranoiaen for systemet, men er begyndt engang imellem at være barnligt glad for at følge min nysgerrighed og lade nye indtryk sive ind
Hold ud, og lad nysgerrigheden lede dig.
mvh Nøvsen
|