Se enkelt indlæg
Gammel 19-04-2009, 09:59   #1
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
"Værkstedshumoren"

Jeg er nødt til at oprette denne tråd, da jeg har nogle spørgsmål for at kune tage stiling til om denne side er et sted jeg har lyst at være, så bær over med mig, at jeg tager emnet op igen, men når trådene debatten PRØVER at blive taget færdig i, hele tiden lukkes så man ikke har mulighed for at gøre den færdig opfatter jeg det som at man vil lægge låg på og fortie problemet... det hele KUNNE have været holdt i een tråd, og enda i det politiske forum, hvis bare tråden havde kunnet fortsætte.

Men nok om det... det er ikke mit valg, men det er min mening og den synes jeg WEB og Admins skal høre... om de så vil tænke over det er jo op til dem.

Men jeg vil samtidigt godt oplyse om hvorfor JEG er her inde endnu engang for at høre, om der ikke er andre der har det ligesom mig... jeg er her inde pga. to ting:

1. At hjælpe andre som er i en uheldig situation med systemet.
2. At deltage i det sammenhold jeg kalder "Rød Værkstedshumor", for at komme af med frustrationerne sammen over alt det politiske man møder hver eneste dag.

JEG har brug for at "hyle i kor" med dem der har samme indstilling til systemet og dem bag det... det er som jeg før har skrevet en stor del af den hjælp JEG har et behov for... at blive forstået, og se at andre har den samme problematik som jeg selv. Ud over dette finder jeg det vigtigt da vi er nødt til at give udtryk for vores utilfredshed for at råbe samfund og politikere op.

Ind til for få dage siden, har denne "værkstedshumor" frit kunne udfolde sig i alle tråde... også inden siden blev delt i to... "værkstedshumoren" har sådan som jeg ser det kørt i et "parrallelspor" ved siden af det trådene handlede om, og jeg synes ikke at det fik trådene drejet af sporet specielt meget.

Det samme gjaldt også for tråden om Gro som startede det hele... der var megen "værkstedshumor", men tråden handlede om Gro lige ind til nogen drejede debatten over på "værkstedshumoren".

Summa summarum: jeg kan ikke være her inde, hvis denne værkstedshumor ikke er tilladt, for jeg evner ikke at tie stille omkring VKO og borgerlige vælgere når de konstant popper op i nyhedder og i mit liv hver eneste dag.

Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke kan forstå, hvis man ikke ØNSKER den værkstedshumor mere... herregud, det er ikke MIN hjemmeside, men det er bare rart for mig at vide, så jeg kan bedømme om jeg får noget ud af at være her eller ikke.

Selvfølgelig får jeg noget ud af alt hjælpen jeg får her inde rent paragrafmæssigt osv... ingen tvivl om det, og til den del skal også lyde et stort TAK for den del... det er bare ikke nok... for mig.

Jeg skal derfor lige være 110% sikker: er "værkstedshumoren" tilladt i det politiske forum? Kan man ytre sig generelt om blå vælgere og VKO i den del af K10, uden at tråde bliver lukket?

Nu ved jeg at der vil blive sagt, at dette ER blevet sagt flere gange at generel politisk "værkstedshumor" er tilladt i det politiske forum, men jeg er da blevet i tvivl når flere tråde er blevet lukket i den del de sidste dage.
  Besvar med citat