Se enkelt indlæg
Gammel 15-12-2008, 13:43   #3
1966
Ved at vænne sig til K10
 
1966s avatar
 
Tilmeldingsdato: 15-12 2008
Lokation: Kolding
Alder: 57
Indlæg: 16
Blog Indlæg: 4
Styrke: 16
1966 er ny på vejen
Hej Trold

Ja ingen tvivl om at jeg har været heldig på mange måder. Jeg har også hørt om andre som er blevet behandlet som du beskriver det, og det er simpelthen bare for dårligt.

I mit forløb på Viva, mødte jeg mange som havde meget forskellige oplevelser med systemet, og jeg vil sige at langt de fleste var negative. Især de mennesker med fysiske lidelser, oplevede som du, ikke at blive troet på.

I mit tilfælde har det nok været nemmere for dem at afgøre sagen, fordi der lå en fast og klokkeklar diagnose, og denne diagnose - manio depressiv - er livsvarig, det er ikke en sygdom der nogensinde går væk igen. Derimod hører jeg om en del der oplever problemer med at få deres sag igennem, hvis de f.eks. "kun" har en depression, for der tænker sagsbehandlerne at depressionen måske kan blive bedre og måske endda gå helt væk. Derfor er det jeg skriver, at de nok har haft nemmere ved at tage en afgørelse i mit tilfælde.

MEN jeg har også oplevet en del som på forhånd har været meget negative overfor at skulle i arbejdsprøvning, og ligesom har modarbejdet det, både før og under arbejdsprøvningen, og dette kan medføre at personalet/kontaktpersonerne ikke rigtig vil hjælpe én fordi man er så negativ. Nogle af brugerne på Viva havde svært ved at forstå hvorfor de skulle afprøves i noget som de på forhånd vidste de ikke kunne, og der er det så jeg siger at hvis ikke det bliver prøvet, så kan sagsbehandlerne ikke se med egne øjne om personen reelt kan eller ej.

Når det gælder "usynlige" ting, som f.eks. smerter, så vil det sikkert være svært for personen at bevise de har smerter. Men der er ikke andet at gøre end blive ved med at fortælle og skrive ned hvordan man oplever det, og skriv endelig så detaljeret som muligt.

Jeg har virkelig utrolig ondt af dig, det må være forfærdeligt at gå med smerter og ikke blive troet på, og så have hængt så længe i systemet som du har. Håber du får bevist at der er blevet løjet om dig!

kh Lone
1966 er ikke logget ind   Besvar med citat