Se enkelt indlæg
Gammel 01-04-2017, 18:53   #13
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.808
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Søg aktindsigt, søg aktindsigt, søg aktindsigt, søg aktindsigt.

Gennem år, har du været et socialt tilfælde ved kommunen. Sygemeldt, afskedigelse, operation, smeter, bekymringer osv. osv

Nu er din sag ved at blive afsluttet, nu skal der træffes en afgørelse, måske flere år efter du første gang blev sygemeldt.

Formanden for kommunens Pensionsnævn, der skal afgøre din sag, sidder nu ca 14 dage før du har mulighed for, at møde Pensionsnævnet, før den endegyldige afgørelse skal træffes, med din tykke journal.

Muligvis sidder der 2 - 3 menige medlemmer, udpeget af kommunen i dette Pensionsnævn.

De alle skal nu træffe en afgørelse i din sag. Drøfte og afgøre, hvad der skal ske i dit fremtidige liv, social og økonomisk.

Førtidspension, førtidspension med revision, fleksjob, ressourceforløb i mange år, hvis du er under 40 år etc.

Sagsbehandleren, sagsformidleren, jobkonsulenten eller i bedste fald en socialrådgiver er kommunens arbejdsbi, der blot skal indsamle dokumentation, for din arbejdsevne, lægejournaler etc. Bestemme hvad og hvor mange tiltag du skal igennem. Rådgive dig, hvis du er handicappet, har de skærpet vejledningspligt.

Indsamle al dokumentation og afleverer din journal, enten til kontrolteamet, som så gennemgår din sag og hvis din journal er fundet i orden, sendes den til kommunens Pensionsnævn, der skal træffe den endegyldige afgørelse.

Denne afgørelse træffes 100% ud fra, hvad alle andre har skrevet og indstillet i din journal.

Ingen har endnu set eller læst noget om dig og dit liv.

Pensionsnævnet skal udelukkende træffe deres afgørelse ud fra, hvad der skrivet om dig i din journal.

Hvis du modtager en afgørelse, du er uenig i, så har du mulighed for at anke din sag, der havner ved Ankestyrelsen.

Du kan opleve, at formanden for kommunes Pensionsnævn har du mødt tidligere i Rehabiliteringsteamet, som indstiller deres mening til Pensionsnævnet.

Altså..... formanden for Pensionsnævnet, der afgører din sag, sidder tidligere i din sag, også som medlem af Rebabiliteringsteamet og indstiller til sig selv!

I hastesager eller ved sygdom kan formanden afgøre din sag alene, imod andre medlemmer senere for besked om, hvad der er afgjort af formanden.

Formanden for Pensionsnævnet kan også tildeles dig, som din mentor.

Du kan så stille spørgsmålet, hvor din retssikkerhed lige passer ind i dette billede.

Rehabiliteringsteamet, sagsbehandleren indstiller til Pensionsnævnet, hvad de mener du skal bevilges. Indstillingen kan du ikke klage over, kun en afgørelse.

I mindre sager, er det sagsbehandleren der afgører, hvilken hjælp du skal bevilges. Hjælpemidler, indvalidebil, blindestok, alt efter prisen på en given hjælp.

I en kommune kan sagsbehandleren egenrådigt bevilge op til 5000 kr + Moms. Hvis beløbet er over skal lederen afgøre om det skal bevilges.

Andre kommuner kan have andre regler og grænser. Kommunen bestemmer reglerne. Disse afgørelser kan også ankes.

Gennem mange år, har vi på k10 rådet alle til at søge aktindsigt ved alle du har været i forbindelse, behandlet ved: Læger, speciallæger, psykologer, psykiater, fysioterapien, hospitaler, kiropraktorer og alle andre sundhedspersoner der har pligt til at fører udførlig journal. Sidst men ikke mindst råder vi altid til også at søge aktindsigt ved kommunen, samt Ankestyrelsen, hvis din sag havner der.

Ligeledes skal man altid søge aktindsigt ved Arbejdsskadestyrelsen, hvis du har en arbejdsskade.

Konsekvensen ved ikke at søge aktindsigt i din sociale sag kan blive katastrofal for dig.

Du overlader til andre mennesker at bestemme hvad der skal ske i dit liv.

Du aner intet om der mangler væsentlige oplysninger i din sag.

Du opdager aldrig, om læger oa direkte har skrevet noget forkert eller misvisende.

Du aner intet om, du er erklæret "stationær" endsige om alle dine operationer er beskrevet.

Kort fortalt, aner du intet om grundlaget for Pensionsnævnets afgørelse.

Hvis du senere anker en eventuelt afgørelse og Ankestyrelsen finder fejl eller ulovligheder, i din sag, tilbageviser Ankestyrelsen din sag til kommunen.

Så starter vanviddet forfra i månedsvis, årevis uden du har haft mulighed for at gribe ind.

Hvis, det er det du ønsker, kan ingen tvinge dig til at søge aktindsigt.

Men vi på k10 opfordre dig, igen og igen, til altid at søge aktindsigt ved alle.

Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig. Naturligvis!

Du vil fortryde bitterligt hvis du først begynder, at søge aktindsigt i slutningen af din sag, nær tidspunktet for en afgørelse.

Det har aldrig båret frugt, at være bange for sin sagsbehandler eller kommunen.

Derfor, følg vores råd, søg AKTINDSIGT ved alle du har været i forbindelse med eller behandlet af.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat