|
Hej igen
Jeg har aktindsigt. Min advokat sender alt til mig. Han får tilsendt alt fra kommunen ca hver 2. måned. Den kan nu ikke bruges til meget. Hvad kommunen har lovet mig gennem årene er selvfølgelig ikke skrevet ned i deres papirer. Og, når jeg har bedt om at få noget på skrift, så er det selvfølgelig ikke kommet.
Har af bitter arfaring lært at have bisidder med til alle møder. Da kommunen tog mig ud af en arbejdsprøvning og sagde at nu skulle jeg ikke gennem flere havde jeg min mand med samt inspektøren på den skole hvor jeg blev prøvet. Selv om vi er 3 der siger, at jeg blev lovet aldrig at skulle i prøvning igen, så siger kommunen at det løgn. Det var faktisk denne situation, der udløste truslen om at kommunen ville smide mig ud af systemet. Ja, jeg græd jo over igen at have troet på at afgørelsen på min sag igen trak ud og skuffelsen over igen at være blevet snydt. Sagde til min sagsbehandler, at jeg ikke magtede flere skuffelser, hvorefter hun blev vred og kom med truslen.
Kommunen er jo snedig.... Jeg kan ikke dokumentere noget af det vigtige og det er problematisk. Ord mod ord holder ikke. En eller flere bisiddere duer ikke. Jeg har nu anskaffet en diktafon og vil optage ALLE samtaler fremover. Ulovligt at gøre uden samtykke, men jeg tror, at jeg løber den risiko.
Har nu været i prøvning i 6 uger og endnu ikke haft besøg af jobkonsulenten. Jeg fatter det ikke. Er bare placeret. De interesserer sig ikke for, hvordan det går.
Nok om det.
En avis med sørgelige fortællinger..... Tror det er en rigtig dårlig ide. Folk gider ikke læse det. Hør på os... Det er jo klynk, vrede og harme. Ikke interessant for uvedkommende at læse. Andre har ikke en jordisk chance for at forstå, hvad vi går igennem.
Nej, jeg mener helt seriøst, at vi skal stå sammen og lægge sag an mod Staten, systemet og kommunerne. Det er for mig at se en nødvendighed at der gøres noget ved den lange og helt igennem urimelige sagsbehandling. Folk bliver jo ødelagte i processen. Ved godt jeg virker naiv og snot dum, men jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at bukke helt under og ikke forsøge at forhindre at dette sker igen. Det skader i hvert fald ikke at prøve - tror jeg!!!!
Skal vi gøre noget, skal det være sobert, sagligt og veltilrettelagt.
God dag til jer alle
Mette
|