[@PerChr]

Historie nr. 3 Her bringes Lena's historie:


Tilsidesættelse af retningslinierne for lægekonsulenters og lægers rolle i sociale sager:

Lægekonsulenten har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser vedrørende helbredsforhold og helbredsforholdenes betydning for funktions- og arbejdsevnen på kort og længere sigt, herunder diagnose og behandlingsmuligheder. Er oplysninger ikke tilstrækkelige kan lægekonsulenten pege på hvilke helbredsoplysninger, der mangler.

Relevante beskrivelser af borgerens helbredsforhold må naturligvis ikke tilsidesættes, men skal indgå i dokumentationen som grundlag for afgørelsen.

Lægekonsulenten må ikke foretage vurderinger af helbredsforhold og deres betydning, som er i strid med det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Sociallægen i min sag lever langt fra op til disse retningslinier:

· Hun frasorterer oplysninger og diagnoser samt vægter 2 undersøgelser, der aldrig er foretaget.
· Hun kommer med følgende udtalelse: ”Jeg har valgt at tilsidesætte speciallæge Glen Gorm Rasmussens vurdering, idet jeg mener, han er farvet af, at det er hans speciale”. Denne udtalelse kom til et møde hvor fagforeningsrepræsentant deltog. I fortsættelse af denne udtalelse forespurgte en revalideringsmedarbejder fra Reva-huset, om der var behov for yderligere lægeundersøgelser. Dette afslog sociallægen.
· Skønner på en diagnose, om hvilken Sundhedsministeriet anbefaler inddragelse af specialviden fra 2 landsdelscentre, grundet handicappets sjældenthed.
· Sociallægens og kommunens holdning til speciallæge Glen Gorm Rasmussen bekræftes af interne mail, der er fremsendt til mig i forbindelse med en aktindsigt, kopi er vedlagt til orientering. Det fremgår heraf, at kommunen beskriver diagnosen som tvivlsom, betegner speciallægeerklæringen som tvivlsom samt skriver at det er velkendt i Socialmedicinsk afsnit, at speciallægen er fagligt kontroversiel. Når dette er kommunens holdning, kan det undre, at hverken sociallægen eller kommunen har ønsket yderligere lægeundersøgelser.
· Sociallægen har selv rekvireret statusattest fra Glen Gorm Rasmussen, og først efter at have læst denne, stiller hun spørgsmålstegn ved hans faglighed. Vejledende kan oplyses at Glen Gorm Rasmussen er ledende overlæge på Aalborg Sygehus.
· Sociallægen tillægger desuden en betydelig funktionel/psykisk medkomponent. Dette er ikke i overensstemmelse med de lægelige udtalelser på sagen. Ingen af speciallægerne finder således dette. På trods heraf fremkommer sociallægen ikke med forslag om yderligere behandlingsforløb – eksempelvis et terapeutisk forløb for en afklaring af, om der på trods af speciallægernes udtalelser skulle være en psykisk medkomponent. Dette kan undre – også set i forhold til nævnets afgørelse.
· Elisabeth Schmidt vurderer diskrepans, stiller spørgsmålstegn ved en diagnose samt udelukker en anden til trods for, at speciallægerne Glen Gorm Rasmussen og Claus Madsen finder, at der er fuld overensstemmelse mellem faktiske fund og beskrevne gener.
· Elisabeth Schmidt forholder sig ikke til at ”der er tale om en varig lidelse uden behandlingsmuligheder”.


Der foregår nu åbenbart en korrespondance mellem de instanser der skal bevillige mig hjælpemidler og socialoverlægen, som er involveret i min pensionssag.

Jeg er i forbindelse med aktindsigt kommet i besiddelse af intern mail med følgende ordlyd;

· "Vi talte om sagen forleden på et møde og er meget opmærksomme på, at vi ikke skal skubbe sagen i forkerte retninger i.f.t. jer. Men vi mener så, at Ehlers Danlos-diagnosen er verificeret og at vi nok ikke kan komme udenom at sørge for, at hun har mulighed for at gøre de ting, hun nu kan siddende med god arbejdsstilling"(Dette i forbindelse med ansøgning om boligtilretning i køkken, som blev bevilliget!)


Følgende jura vil jeg blandt andet overveje i forhold til en eventuel efterfølgende retssag;

§175, stk. 2.
· Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
· Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.

§ 152.
· Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
· Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
· Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Yderligere oplysninger i min sag kan læses på http://sites.google.com/site/lenamichelsen

Jeg har min fagforening med i forløbet. Hun står meget gerne til rådighed, såfremt I ønsker min sag yderligere belyst.

Bemærk desuden, at Odense Kommunes gennerelle sagsbehandlingsprincipper nu er kommet i Velfærdsministerens søgelys, jf. (SOU alm. del) Endeligt svar på spørgsmål nr. 183

Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen