Se enkelt indlæg
Gammel 26-12-2015, 00:50   #12
_René_
Søger støtte & vejledning
 
Tilmeldingsdato: 18-08 2013
Lokation: København
Indlæg: 61
Styrke: 11
_René_ er ny på vejen
Der er ingen nemme løsninger...

Nu kender jeg jo ikke din sag, ligeså godt som dig selv. Hvor længe og hvor meget du har været igennem. Det lyder dog som, at du griber det hele lidt forkert an i forhold til kommunen.

Du kan ikke bare sige eller forvente af kommunen, at de skal afklare din arbejdsevne, fordi det er det du ønsker.
Det er helt fint, at man har en ide om, hvorledes man mener kommunen kan hjælpe en videre. Der vil dog blive tale om et samspil og det samspil skulle gerne blive afstemt ret hurtigt.

Kommunen har lige nu tildelt dig et ressourceforløb, som kan strække sig op til 5 år, hvis jeg har forstået dig korrekt. Det er da rigtig fint. Det er vigtigt at holde fast i, at det kan og ikke skal vare 5 år.

Med det in ment, ja, så gælder det så om, at du nu får fundet ud af, hvor din arbejdsevne ligger henne og hvor meget den evt. kan forbedres. En mentor lyder da i den forbindelse, som et glimrende tiltag.
Det er naturligvis vigtigt at arbejdsevnen bliver forsøgt udviklet eller afklaret om du vil kalde det, igennem en konkret og aktiv indsats, som selvfølgelig skal stå mål med det ønske du måtte have til arbejde eller uddannelse. Det skal være relevant.

Har du overvejet, hvordan dit arbejdsliv kommer til at se ud i fremtiden? Jeg går naturligvis ud fra, at du ønsker et fleksjob.

Det du skal i gang med, kan kun gøres i praksis og ikke på papir. Om du så har tusindevis af siders sagsakter fra gud og hver mand, så har det kun en ringe betydning i det store billede.

Om du vil kunne komme på fleksjob, det må tiden vise. Det er slet ikke der du er endnu.
Det du skal gøre nu er, og det vil være mit allerbedste råd til dig, at du skal koncentrere dig om her og nu. Begynd at brug din mentor, se hvordan det går.

Selvfølgelig kan du sige nej til mentor og behandling. Du kan sige nej til det hele. Det vil formentlig få en konsekvens fra kommunens side. Nu kommer så mit næstbedste råd. Si ja til det hele. Du kan altid sige at det ikke gik.

Jeg er ikke meget for at åbne den her dør, da du sikkert har meget mere at give på arbejdsmarkedet endnu.

Men, hvis jeg har forstået dig korrekt, så er du er blevet tildelt en svagligheds- eller kvalificeret svagelighedspension. Dvs. at du modtager en sum penge hver måned. Nu er du så havnet i et ressourceforløb fra kommunen, hvor din pension bliver modregnet krone for krone, hvilket er lige efter bogen. Du har i den forbindelse klaget over kommunen. Hvis det viser sig, at du ikke kan komme retur på sygedagpenge, så ville jeg overveje følgende.

I stedet for at bokse med kommunen, så siger du farvel og tak.
Forstået på den måde, at du jo modtager din før omtalte pension ca. 18.000 kr. før skat om måneden. Derudover, har du ca. 150.000 kr. på vej fra arbejdsskadestyrelsen og ca. 200.000 kr. fra dit forsikringsselskab, hvis du er forsikret for en million, på grund af dit varige mén på 20 %.
Du mangler kun at arbejdsskadestyrelsen vurderer dit erhvervsevnetab.

Arbejdsskadestyrelsen kan sagtens behandle spørgsmålet om erhvervsevnetab, uden at du skal igennem et forløb med kommunen. Det skal bare startes op.
_René_ er ikke logget ind   Besvar med citat