Se enkelt indlæg
Gammel 17-10-2015, 15:13   #6
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Hvilket lån man bør tage bestemmes af især af 3 ting:
Hvor stort er kurstabet på lånetidspunktet ?
Hvad er renten ?
Hvad er bidragssatsen ?
Bidragssatsen er meget svær at forudse, da bank / kreditforening kan ændre den efter aftalen er indgået.

Man bør have for øje at jo mere usikkert lånet er set med bank / kreditforeningens øjne jo højere bliver bidragssatsen.
Hvilket betyder at variable lån vil have højere bidragssats end faste, og afdragsfrie højre bidrag end dem med afdragsprofil.

Du vil kunne læse meget mere om finansiering af huskøb på http://www.boligdebatten.dk/finansiering/
Der er folk på den debat som hjælper med at beregne på forskellige scenarier.

Jeg så en debat om emnet, hvilken procentsats der bedst kunne betale sig, det var 20 års lån som blev diskuteret, men princippet er det samme, ved lige det scenarie og det tidspunkt viste sig faktisk at det bedst kunne betale sig at tage lånet med højeste rente fordi kursen var meget dårligere på lånet med lavest rente og fordi man jo kan trække noget af renten fra i skat.
http://www.boligdebatten.dk/finansie...5-i-20-ar.html
Man skal ind og kigge på eksakt det lån hos den kreditforening man vil optage lånet og sammenligne de forskellige data.

Med hensyn til afdragsfri versus afdrag på hele lånet skal man igen kigge på kursen, hvilket lån har den dårligste kurs, det er vist ofte det afdragsfrie der har dårligst kurs, derudover bør man jo selvfølgeligt sammenligne bidragssatsen på de to lån.
Forbliver bidragssatsen højere i hele lånets levetid også efter du er begyndt at afdrage eller falder bidragssatsen når du igen afdrager ??
Det er meget forskelligt om det kan betale sig at gøre kreditforeningslånet afdragsfrit mens boliglånet betales af og derfor bør der regnes på dette.
Husk også at hvis I tager 10 års afdragsfrihed til afbetaling af boliglånet, så skal realkreditlånet betales af på 20 år, kan I ikke det risikerer I at komme i problemer senere.

Med hensyn til lånets levetid er det temmelig enkelt, jo kortere tid I låner pengene, jo billigere bliver det.
Men det siger sig selv at hvis I låner en million og den skal betales på 10 år så skal I af med mange flere penge om måneden end hvis I betaler lånet tilbage over 30 år.
Derudover skal I jo sikre at have råd til vedligeholdelse og andre boligudgifter samt uforudsete udgifter.

Vær også obs. på den nye regel om at boligkøbere selv skal stille med de 5 % finansieringen.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat