Se enkelt indlæg
Gammel 01-08-2015, 14:09   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.808
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunen er til for din datter.

Kære Dytte3540

I ønsker svar på om din datter kan blive visiteret til et ønsket bosted.

Læs og følg disse råd fra k10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Mit råd:

Kontakt VISO for en samtale: http://socialstyrelsen.dk/viso/radgivning-til-borgere

http://socialstyrelsen.dk/filer/tvae...sis_borger.pdf

Derefter sender i en skriftlig ansøgning, men desværre har Randers kommune ikke fulgt lovgivningen om sagsbehandlingsfrister, så det spørger I ind til.

"I henhold til Retssikkerhedslovens §3 stk.2 kan jeg ikke finde en specifik sagsbehandlingsfrist, hvor jeg kan forvente en afgørelse. Venligst oplys sagsbehandlingsfristen på vores ansøgning til bosted."

Jeg fornemmer, at sagen for din datter ikke er en hastesag, men principielt starter en sagsbehandlingsfrist, i det øjeblik kommunen har viden om en borger har behov for en given hjælp. Ikke noget k10 har formuleret men Folketinget.

http://www.randers.dk/dokumenter/vis...20botilbud.pdf

Du må ikke forholde dig til hvad du tror vil ske, men stille krav om at lovgivningen bliver overholdt.

Den skriftlige ansøgning aflevere du bare i Borgerservice ved skranken imod kvittering. Så har de pligten til at ansøgningen bliver afleveret det korrekte sted, hvor afgørelsen skal træffes.

Flere steder på kommunens hjemmeside nævnes en "Borgerrådgiver" som jeg desværre ikke kan finde navnet på. Spørg om kommunens har ansat en "Borgerrådgiver" og kontakt denne, hvis en sådan er ansat.

At kommunen påstår at først i uge 33 kan der visiteres til socialafdelingen er simpelthen noget vås, for at trække tiden ud.

Send ansøgningen skriftlig og bed om en sagsbehandlingsfrist, hvor i følge kommunalbestyrelsen skal modtage en afgørelse.

Du skal styre sagen og ikke lade dig styre af private holdninger fra embedsmænd/kvinder.

Hvis ikke du har kvittering på den første ansøgning som din datter har sendt, så sender I en ny ansøgning.

Kommunen er begyndt at løbe om hjørnerne med jer. Det skal stoppes ellers vil det fortsætte.

Hvis alt kommer til at forløbe med en egentlig sagsbehandling og i senere modtager en skriftlig afgørelse, som går imod jer, skal du huske at anke inden 28 dage præcis ellers mister man retten til at anke.

Anken/klagen sendes til kommunen, som nu har 4 uger til at genvurdere, hvis de fastholder skal de sende jeres anke videre til Ankestyrelsen, som kun har servicefrister. Hvilket vil sige en sagsbehandlingsfrist på 3 - 12 måneder ca.

Lad os høre, hvordan sagen ender.

Hilsen Peter

Bilag, eksempel på en kommunes sagsbehandlingsfrister:

http://www.alleroed.dk/Borger/Pas_ko...ster-2013.ashx

Midlertidigt botilbud ....................§ 107 12 uger til afgørelse

Længerevarende botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og
praktisk hjælp. ..........................§ 108 12 uger til afgørelse

Sidst redigeret af phhmw; 01-08-2015 kl. 14:57.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat