|
Da min sagsbehandler bad om en speciallægeerklæring, sagde hun til mig at jeg skulle få en henvisning af min læge til en psykiater der hed XX. Men det nægtede jeg! Jeg sagde at jeg VILLE have lavet speciallægeerklæringen af min 'egen' psykiater, som har haft mig on and off i konsultationen siden 2002. Det fik jeg så lov til.
Det tog lidt over en time at være til samtale med min psykiater - og det tog ham tre dage at skrive den færdig. Han sendte mig så ''rå produktet'' og sagde at jeg kunne kommentere i erklæringen og/eller komme med input. Så den har kørt lidt frem og tilbage mellem os, til jeg selv fik følelsen af at den var så korrekt og beskrivende som muligt!
Min psykiater har også lagt vægt på at erklæringen står på dansk, så ALLE kan følge med! Han har udeladt lange snørklede sætninger på latin som evt kan misfortolkes af en emsig ''oversætter/lægekonsulent''. Så min psykiater er GULD værd. Og er patientens mand og ikke kommunens. Han er nærmest hovedrystende når jeg fortæller ham om kommunens manglende indlevelse i klienternes situation, og at de overhoved ikke kender de mest basale psykiske lidelser og derfor gør situationen værre for den i forvejen syge borger. Jeg har også fortalt ham om K10, støtten herinde, og den dårlige sagsbehandling mange af os har erfaret, og fortalt om lægekonsulenter der misfortolker speciallægeerklæringerne og/eller der ignorerer det skrevne ord og selv kommer med tvivlsomme diagnoser der slet ikke ligner det der står i speciallægeerklæringen.
Det er så vigtigt at man er dus med sin læge og sin psykiater! Og at man har tillid til dem. Så NEJ, det er horribelt at borgere bliver sendt til psykiatere og speciallæger de end aldrig har mødt før, og som på under en time skal gøre rede for en persons livshistorie og lidelser/sygdomme. Det siger sig selv at arbejdet ikke bliver gjort med hjertet, men med en vis ligegyldighed - som jo altså kan blive katastrofal for den som har hele fremtiden skrevet ned der mellem linjerne!
|