Se enkelt indlæg
Gammel 09-07-2008, 22:35   #28
ocdinderstinde
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
ocdinderstindes avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-07 2008
Lokation: Kolding
Indlæg: 36
Styrke: 16
ocdinderstinde er ny på vejen
Endnu engang tak...

Hej Peter og Jessica.

Tak for Jeres rosende ord endnu en gang. Jeg er glad for at kunne hjælpe, når jeg kan det.

Jeg har læst debatten med medicin. Jeg er måske ikke den rette til at blande mig lige netop i den del af debatten, men jeg vil gerne gøre opmærksom på noget ved det.
Når man som OCD ramt får tilbudt medicin, får man medicinen i en meget høj dosis. Jeg kan godt læse Jessica, at din datter også har depression. Ved I, hvad der kom først Hvis medicinen er for at behandle depressionen, vil hun nok få en "normal" dosis. Hvis det er for at behandle OCD, "bør" hun få tilbudt en meget høj dosis, da effekten ellers er minimal. Et eksempel for Zoloft: Ved depression er dosis ofte 50 mg, ved OCD er den ofte på 200 mg. Jeg har fået de meget høje doser ved flere forskellige antidepressive præparater i omkring 7 år. Nu er jeg 100% medicinfri og fødevareallergiramt. Ved tidspunktet hvor jeg trappede ud af medicinen, skete der meget i mit liv(modgang), derfor kan jeg ikke med 100% sikkerhed sige, at min allergi skyldes de høje doser medicin i flere år, men jeg kan heller ikke sige det modsatte...

Angående førtidspension: Unge OCD ramte KAN GODT få tilkendt førtidspension, hvis de har OCD i svær grad. Jeg fik min bevilliget, da jeg var 22 år - i dag er jeg 25 år. Med til min historie hører dog, at jeg har haft OCD, siden jeg var 10/11 år, og jeg har været i mere eller mindre mislykket behandling, siden jeg var 15 år. Da jeg fik min pension bevilliget, kunne jeg vitterlig IKKE se mig selv på hverken arbejdsmarkedet eller skolebænken! I dag sidder jeg igen på skolebænken. De sidste 2 år har været ved at tage HF enkeltfag. Jeg er startet langsomt. I år har jeg haft 16 timer, hvilket jeg også skal have næste år. Om 2 år er jeg student. Godt det også er muligt at komme af med en førtidspension igen. Det agter jeg at gøre.
Når man har fået bevilliget førtidspension, bliver man 100% overladt til sig selv af systemet. Hvis man har viljen til at komme tilbage igen, så er det fint. Hvis viljen og kampånden mangler - ja så er det bare synd...
Jeg har begge dele - og jeg VIL tilbage. I mit tilfælde hedder det egentlig ikke tilbage, da jeg er blevet forsørget af det offenlige fra den dag, jeg fyldte 18 år og havde brugt min uddannelsesopsparing til at leve for under krav fra kommunen. Sådan er reglerne.

Håber I kan bruge min "roman" til noget.

Med venlig hilsen
Lisbeth
ocdinderstinde er ikke logget ind   Besvar med citat