Se enkelt indlæg
Gammel 02-11-2014, 14:19   #353
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.809
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
ADVARSEL! Du skal kende de forskellige konsekvenser af søge og genansøge invalidebil.

Store dele af de handicappedes omgivelser, mener ofte og udtaler sig gerne om, hvor let det er at få bevilget invalidebil, arbejds- som trivselsbil iht Servicelovens § 114.

Intet er mere forkert.

Tiderne nu i 2014 er yderligere blevet skærpet på alle områder og tonen er blevet hård og afslagene voldsomme i antal.

Kommunernes sagsbehandlere sagsbehandler ofte efter deres helt private og ulovlige meninger og krav til både ansøgeren og deres familier samt alle brugerne af bilen.

Sagsbehandligstiderne er et helt specielt kapitel for sig, hvor retssikkerheden fuldstændig tilsidesættes.

Derfor er det så vigtigt, at netop du kender til de mange konsekvenser der findes, når du søger eller genansøger om invalidebil.

Alle disse konsekvenser skal du kende til, før du ansøger, ellers kan du blive meget overrasket over de økonomiske fælder du havner i.

Scleroseforeningen konstaterer:

https://scleroseforeningen.dk/netraa...8gning-til-bil

Spørgsmål.

Jeg har handicapbus/bil. Den er 6 år gammel, og jeg ved at jeg kan søge ny bus/bil. I den anledning har jeg et spørgsmål, som jeg håber I kan svare på. Nogen har fortalt mig, at hvis jeg søger og får afslag, skal jeg betale afgift på den bus/bil jeg har, hvorfor man fraråder mig at søge ny bus/bil. Er dette rigtigt? Skal jeg virkelig betale afgift ved afslag på ansøgning? Det lyder helt hen i vejret i mine øre. Men er måske rigtigt.

Svar.

Hvis du søger udskiftning af bil og på denne baggrund får et afslag, bortfalder bevillingen på din nuværende bil. Det betyder helt konkret, at kommunen sender besked til SKAT om, at bevilling er bortfaldet. SKAT beregner registreringsafgift, afhængig af bilens alder. Det har været et ret højt beløb i de afgørelser, jeg har set. Du kan finde reglerne i lov om registreringsafgift på Retsinformation.dk.

https://www.retsinformation.dk/Forms...?id=161267&#P2

Du kan jo med rette spørge, hvad du så skal gøre. Jeg kan ikke vide om du opfylder betingelserne for støtte til bil på nuværende tidspunkt, men kan oplyse, at der nu lægges meget vægt på andre befordringsordninger, der jo er blevet væsentlig mere omfattende end tidligere.

Skrevet d. 26 september 2014


Hvis du har en almindelig bil, manuel gear, og søger om invalidebil og du under sagsbehandlingen bliver bedt om en "vejledende køreprøve" og der her bliver sat krav om anmærkninger i dit kørekort, at du må kun køre bil med automatgear, som er det gældende, fremover.

Hvis du så modtager afslag på invalidebil, arbejds- trivselsbil, så må du ikke mere køre i din gamle oprindelige bil med manuelt gear. Men udelukkende bil med automatgear.

Dette eksempel, som sker mange gange, overrasker ansøgeren, men bordet fanger.

Derfor, kend reglerne og lovgivningen samt konsekvenserne, før du ansøger om invalidebil iht Servicelovens § 114.


Hilsen Peter

Venligst ingen debat i denne tråd.

Sidst redigeret af phhmw; 02-11-2014 kl. 16:18.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat