Se enkelt indlæg
Gammel 27-10-2014, 22:53   #10
Betthi
Ved at vænne sig til K10
 
Betthis avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2014
Lokation: Sjælland
Indlæg: 23
Styrke: 10
Betthi er ny på vejen
Hej, endnu tusinde tak, for jeres svar og gode råd.

Dahm, jeg har været alt for alene om dette her, og ikke haft nogen at drøfte det med, hvor er jeg glad for at jeg turde at forelægge det herinde, tusinde tak.

@peter
Min arbejdsskadesag er afgjort, den blev afgjort allerede i januar måned i år, og er anerkendt, men kun som et hold i ryggen.

@ Webmaster er meget enig i det du skriver om at bruge sikkerhedsloven paragraf 4 og forvaltningslovens paragraf 19, da de to paragraffer er sat i verden som en garantiforskrift til ens retssikkerhed,
Og da et jobafklaringsforløb er et nyt forløb, skal de jo i min verden sørge for, at indhente et nyt samtykke, da der kommer andre aktøre på banen end ved en sygedagpenge sag, i henhold til sikkerhedslovens paragraf 11a. Dette har de heller ikke sikret sig, selv om SB har skrevet ja i til samtykke i rehabplanen.
Jeg opdagede i går aftes, eksempelvis at den kliniske funktion, havde været inde i min ejournal og fået den vist, dette har resulteret i, at jeg øjeblikkeligt indgav en klage til patient ombuddet, om tilside sættelse af mine patient rettigheder ifølge bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. nr. 815 af den 27/6 2014 paragraf 3

§ 3. Den indhentning og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal ske under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i sundhedslovgivningen, forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder reglerne om samtykke fra borgeren.

Rehabiliteringplan og rehabiliteringsmøde er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr 814 af den 27/6 2014, men der er stadig ikke beskrevet noget specifikt om borgers retsikkerhed i forbindelse med udfyldelsen og behandling af rehabplanen. Og kigger man nærmere på paragraf 3 stk 3 og 4 skulle der ikke være nogen tvivl om hvad en SB må gøre og ikke gøre.

Stk. 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og dokumenterende og uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag.
Stk. 4. Det skal fremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del, hvorvidt der er tale om en sag, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, eller om der er tale om en sag om jobafklaringsforløb. Er der tale om en sag om jobafklaringsforløb, skal det fremgå, om sagen vedrører det første jobafklaringsforløb, og derfor alene forelægges rehabiliteringsteamet til en vurdering af, hvilken indsats, der skal indgå i jobafklaringsforløbet, jf. § 25 a, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.


MOI ,,, må jeg låne din sagsbehandler, :-)

Jeg har forøverigt skrevet til DUKH med spørgsmålet om hvorvidt man må indgive en indstilling, når det så klart fremgår af bekendtgørelse at man ikke må.
Så må jeg høre hvad de siger, når de ringer tilbage.

Hilsen Bettina
Betthi er ikke logget ind   Besvar med citat