Huha ved næsten ikke hvor jeg skal starte ...
Men alt dette startede i forbindelse med fødslen af min yngste søn ( der havde været problemer med maven siden året før 2001 da vi mistede vores baby i uge 24) men blir så gravid efter et halvt år , og har stærke mavesmerter under hele graviditeten: HAn kommer så 10 uger før tid , taget ved kejsersnit, dagen efter vågner jeg op og er rigtig dårlig og har virkeligt ondt .. Så går alt i kaos jeg begynder at kaste blod op der er så sprunget en hivedpulsåre der ligger lige op af mave mundingen. kan ikke selv huske så meget men ved jeg fik omkring 20-25 poser blod bare oppe på stuen.. så står alt i tåger ...
Det viser sig så jeg havde udviklet et meget kraftigt mavesår , og da de gir mig medicin efter fødslen går det ¨så helt galt.. Nå men de fik det stoppet og jeg har det ad he... til , Óg har det faktisk resten af min barsel og da barslen er slut bliver vi enige om at jeg kunne tage det sidste halve års barsel på min ældre søn da jeg følte jeg var for dårlig til at komme ud og søge job.. Hertil skal også nævnes at jeg var i voksenlærer som slagter da jeg bliver gravid og det blev de meget utilfredse med så jeg blev faktisk "tvunget" til at skrive under på min egen opsigelse "grundet samarbejde" Men vi opdager så at intet hjælper jeg blliver mere og mere syg og ender så på sygedagpenge da jeg er uden indtjening bliver det beregnet på kontanthjælp.....
Jeg når så langt at de beslutter sig for at prøve at operere et stykke af mavesækken væk sikke en omgang der blev laver så mange fejl... en oivergang vejede jeg 43 kg de havde lavet det for stramt så der ikke kunne passere fast føde det blev blokket ud adskellige gange følte jeg levede på sygehuset ... havde ingen immunforsvar så kunne INTET og blev syg hele tiden.. og de konstaterede så at de havde opreret mig i den forkerte side ???? og det kunne der sp ikke gøres noget ved.....
Efter 3 år på denne måde bliver jeg så (med de opligatoriske samtaler hver 3 mrd.) sendt til en sags behandler netop efter komune sammenlægningen og det første hun siger til mig at hun kendte til min sag fra min gamle komune og hun synes vi skulle søge en førtidspension på mig... Fint nok , skal lige siges at jeg ikke rigtigt kan arb jeg har dage hvor jeg ikke kan røre mig for smerter og får hver dag stærk smertestillende ... så jeg kommer så ikke i arbejdsprøvning da de mener jeg er for dårlig til dette.... hvor der så bliver iværksat en masse undersøgelser jeg skulle til pshygolog , egen læge ressurceprofil. så ryger jeg i glemmebogen og hver gang jeg kontaktede dem så mangelede de LIGE de og de papire .. fik så i januar i år at vide at de hverken turde eller ville røre mere ved min mave da de var 90 % sikker på at intet ville gavne og samtidig får jeg diagnosen ADHD pga af et undesøgelsforløb på min søn... og hver gang ved jeg at alle de forskellige har sendt papire til hende men jeg hører intet og ringer og ringer og endelig her for 4 uger siden ringer hun moig op efter laaang tavshed og spørger til om jeg kan komme dagen efter og læse papire igennem for så ville jeg ENDELIG komme på møde her d 24 juni..... og samme efter middag ringer hun så og siger
AT JEG ENDELIG HAR FÅET MIN PENSION...
MEn føj jeg føler de har glemt mig mange gange ... og desværre har hun jo kun haft ringet til mig jeg har enkelte meget få ting på skrift øv ....
Men det er så min historie.. som desværre er blevet lidt lang .. men tak til jer der læste med så langt..