Jeg synes som udgangspunkt at det er et fattigt samfund at det er et fattigt og umenskeligt samfund der betaler borgere for ikke at være en del af samfundet, ikke ønsker at ofre det der skal til for at vi alle kan være en del af det store fællesskab og kan få lov til at yde efter evne.
At isolere psykisk syge mennesker er altså ikke vejen frem i forhold til at de skal have det bedre.
Spørgsmålet er så bare om der skal oprettes kunstige pseudo arbejdspladser med et udpræget grad af ghetto præg eller om om vi skal tvinge os selv og virksomhederne til at være så rummelige at der kan blive plads til os alle.
I forevejen er det da langt ude i hampen at virksomhederne skal kompenseres økonomisk når de påtager sig deres del af et socialt ansvar, noget der burde være en selvfølge og så klager de endda over skatten.
|