For mig er det lidt af en jungle med begreberne, virksomhedspraktik kontra arbejdsprøvning ?
Jeg går ud fra at det er arbejdsprøvning jeg er i gang med nu. Jeg startede på 3x3 timer ugentlig og er nu på 2x3 timer ugentlig. Forløbet slutter 30.11.
Om jeg derefter teoretisk set vil kunne bestride et fleksjob er vel afklaret set fra kommunens side ? Men for mig er det blot en modificereret sandhed. Da jeg har mistet så meget af min koncentrationsevne samt hukommelse.
JEG ved med mig selv at jeg ikke er i stand til at skrive et CV, ansøgninger, og hvad der ellers kan komme i kølvandet på fleks....Jeg har mistet mange færdigheder både praktiske, sociale og banale dagligdags opgaver og sidst men ikke MINDST evnen til at sætte ord på.
Jeg er typen der skammer mig meget og kæmper derfor bravt hver dag med at holde facaden. Det jeg reelt set kan yde på arbejdsmarkedet, er blot min fysiske tilstedeværelse. Dvs. jeg kan godt møde op og bruge min energi på at holde facade. Men det jeg kan bidrage med på en arbejdsplads er vel realistisk set ikke noget en arbejdsgiver (uanset hvor meget Mother Theresa der er i vedkommende) kan/vil betale til.
Derfor tænker jeg at et skånejob kunne være løsningen for mig, for at kunne opleve en hverdag der hang sammen på et acceptabelt niveau. (jeg er single og har ingen hjælp i det daglige) Jeg har jo ingen spidskompetencer eller andre unikke ressourcer, som der er en efterspørgsel på ude i det rigtige samfund.
Jeg kunne forstå hvis jeg sad inde med viden om evt. atomvåben i Syrien, Lars Løkke´s og/eller Helle Thorning Schmidts rævekager
Jeg trænger blot til fred og en accept omkring min svært nedsatte funktionsevne
