Se enkelt indlæg
Gammel 23-07-2013, 11:11   #21
Indiansummer
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2009
Indlæg: 637
Blog Indlæg: 2
Styrke: 15
Indiansummer er ny på vejen
Exclamation Svar fra gigtforeningens Line B til min forespørgsel vedr dette.

Vurderingen af, hvorvidt nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp.

Der kan dog i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selv om det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling.

Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år.
Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger.

I lovbemærkningerne til § 20 er anført: "Efter forslaget til affattelse af pensionslovens § 20, stk.1, er det en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at det ud fra en samlet faglig vurdering af de oplysninger og faglige forklaringer, som efter forslaget til § 19 skal foreligge forud for en afgørelse, må anses for dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne varigt ikke gør det muligt at varetage en arbejdsfunktion i tilstrækkeligt omfang på arbejdsmarkedet.
Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Jeg er ikke ung i ordets forstand, 54 år. Jeg har en varig lidelse som min kommune bare mener er noget pjat ( fibromyalgi), efterfølgende i de 5 år der er gået har jeg ikke fået det bedre, og gigt foreningen mener nu også efter forsøg at folk med fibromyalgi har det meget værre i dagligdagen end folk med slidgigt og leddegigt.
Jeg har fået konstateret KOL i 2011, og kommunens egen lægekonsulent har skrevet ved ansøgning til § 100, at det er livstruende hvis jeg ikke får medicin for dette, og alt det andet uden medicin vil nedsætte min funktionsevne yderligere.

Jeg har ikke været i nogen form for arbejde med løn siden 2005, et år på sygedagpenge i 2006, 2 år på kontanthjælp, og pension i 2008 dec.

Inden pensionen været utallige steder, undersøgelser, arbejdsprøvninger, speciallæger osv. Min diagnose fibromyalgi fik jeg i dec/jan 2008, hvor kommunen var ved at smide mig i aktivering i en park.

Ved sidste arbejdprøve 2008 HKI, kunne deres jobkonsulent ikke se mig på noget job overhoved.

Skal nævne at jeg mener grunden til fibromyalgien opstod var fra en arbejdsskade tilbage i 2000, før der aldrig haft problemer af nogen art med smerter.

Jeg blev ramt af en bil på min scooter imellem to arbejdssteder. Tilsynsførende indenfor rengøring.

Jeg kæmpede og kæmpede efterfølgende med at blive på arbejdsmarkedet, men måtte i 2002 kaste håndklædet i ringen, kom på dagpenge i et halvt år og stod til rådighed selvom jeg havde daglige smerter over det hele. Tog chancen for at have noget at leve for og tog en ny uddannelse, som jeg i 2005 måtte sygemelde mig fra efter indlagt med stress, tilbage for kun at konstatere det var løgn hvad jeg var blevet lovet i sygesamtalen, og til sidst truet af en nattevagt, så knækkede filmen for mig. Under udd havde man måtte tage hensyn til min arbejdsskade.

Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år gl, og kan ikke forstå hvorfor jeg skal behandles på denne måde.

Når Line B skriver sådan som hun gør, så tænker jeg jo, har jeg overhoved en kina mands chance for at undgå at blive kastet ud i helvede engang til? Nu fortryder jeg at jeg ikke ankede dengang, men var bare så glad for endelig at få fred. Indiansummer
Indiansummer er ikke logget ind   Besvar med citat