Synes også det hjælper, hvis man angriber problemet logisk, for hvad sker der hvis man nu bliver anmeldt falsk for ét eller andet??
Hvad sker der hvis man nu begår socialt bedrageri fordi man er godtroende??
- eller med fortsæt?
Når alt kommer til alt, så er det jo ikke døden for nogen, det handler om tal og økonomi, og vi tager ikke noget af det med os i graven....det er døde ting, samtaler osv. Og det ''værste'' der kan ske er, at man mister nogle penge, men hey....livet fortsætter, og kommunen åbner næste sag.
Der er jo egentlig ikke en pind at hidse en stemning op over. Og jeg aner virkelig ikke hvorfor man man kan gå helt i selvsving over det, for et eller andet sted, giver det jo overhoved ingen mening at bekymre sig over noget så dumt.........
Og hvis man finder sig en kæreste man vil bo sammen med, jamen så går man jo bare ned i ydelser....og hvad så??
Og der er jo ingen der tager førtidspensionen fordi man køre med bus, går til porcelænsmaling, Engelsk, tysk og spansk om aftenen, eller træner 4 timer dagligt i et fitnesscenter....eller fyrer den max af hver weekend på dansegulvet inde i byen. Det er jo slet ikke der den strander.
Alt bøvlet er noget der opstår inde i ens hoved, men jeg synes det hjælper rigtig meget, hvis man tænker over sætningen ''og hva' så?? Helt ærlig, hva' så??