|
Jeg har været på kontanthjælp siden jeg var 18 og er nu 42.
Jeg har aldrig kunnet fastholde mig på arbejdsmarkedet overhovedet.
Jeg lider af ADHD, skizotypi, personlighedsforstyrrelse, OCD og kronisk depression som har stået på siden 1992.
Mit liv har været ret så kaotisk og jeg har slet ikke kunnet finde ud af at navigere i forhold til de vanskelige situationer jeg har befundet mig i et hav af gange.
Den ene krise har afløst den anden og derfor forstår jeg f.. godt at jeg lider af depression.
Igennem mange år har div.sagsbehandlere presset mig til at tage lykkepiller og andet stærkt antidepressiv medicin. Jeg har forsøgt et par gange at tage det medicin de sagde jeg skulle tage og er hver gang blevet meget syg og psykisk utilregnelig af det. Jeg er hver gang blevet skræmt fra vid og sans over de bivirkninger og har derfor valgt at stoppe med medicinen.
Efter de to meget dårlige medicin-oplevelser har jeg meldt ud at jeg ikke ønskede at prøve mere antidepressivt medicin da jeg simpelthen var bange for det og for de bivirkninger det havde med det resultat at kommunen nu har låst mig fast i systemet og nægter at sende mig i arbejds-prøvning og samtidig nægter mig fleks eller FP. Deres læge-konsulent vurderer nemlig at der er behandlingsmulighder for mig hvis blot jeg ville tage det antidepressive medicin over en længerevarende periode.
Desværre er jeg så uheldig at have en læge der går varmt ind for denne type medicin og hun har hver gang jeg har været sat i behandling villet tage blodprøver af mig. Så for mig nytter det ikke noget at sige ja til deres medicin og så bare lade være at tage den for så bliver det opdaget så snart der skal tages blodprøver hos lægen. Havde jeg bare kendt en læge som ikke tog blod-prøver og kontrollerede sine patienter ville jeg straks sørge for at skifte til denne læge i stedet så jeg ikke er dømt til at leve hele mit liv på kontanthjælp og med en sagsbehandler der ånder én i nakken konstant med sit krav om "lykkepille-behandling".
|