Se enkelt indlæg
Gammel 22-10-2012, 17:47   #23
Bettebitte
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 28-09 2012
Indlæg: 38
Styrke: 12
Bettebitte er ny på vejen
Kommunen må godt have interne notater - det er f.x din sagsbehandler der skriver notater på små gule sedler, eller skriver stikord eller hvad man nu kan finde på af betegnelser - det er interne notater, som man ikke har ret til at få aktindsigt i. Når der så bliver eller skal træffes en afgørelse, så vil sagsbehandler, typisk, samle sammen og få sammenskrevet til en ressourceprofil o.l og det har du så aktindsigt i, ligesom du har aktindsigt i de lægeerklæringer m.m der er i din sag.

Når jeg skriver "huller" - så ER det et "hul", når der tilrådes behandling fra en læge - som f.x akupunktur der er lægehenvist. Det er ligegyldigt at du evt. ikke har råd - det er en behandlingsmulighed der ikke er afprøvet, det samme med smertebehandling på en smerteklinik, er du lægehenvist så er det en behandlingsmulighed der SKAL afprøves. Først når alle behandlingsmuligheder er udelukket og din tilstand/tilstande er erklæret varige og stationære, så er der mulighed for at komme videre til en (rigtig) afklaring.

Du skal IKKE klage over lægekonsulenten og hans udtalelse til en sagsbehandler - du skal klage til lægekonsulentens chef i kommunen, og sørge for at klagen OGSÅ bliver lagt i din sag. Den kan være god, i en evt. ankesag og viser jo tydeligt at du ikke har accepteret lægekonsulentens vurdering.

Andre kommer nok i tråden - det håber jeg da, angående klage over lægekonsulent og de behandlingsmulighedshuller jeg personligt "ser".

Jeg har ikke skrevet om mig selv, jeg er ny på sitet og ved ikke om jeg kan tilføje stedet noget nyt. Men jeg deler gerne mine erfaringer om f.x min whiplashskade, der endte godt trods massive forhindringer i min kommune - meget lignende din sag. Udover whiplash var der andre alvorlige diagnoser, og masser af underlige "behandlingsmulighedshuller" som SKULLE være udelukket ved hver eneste diagnose..det tog lidt tid, med den whiplash også, ikke to læger har helt samme mening...viste det sig.

I dag er min sag overstået - en rimelig høj méngrad og en erstatning for erhvervsevnetab, samt tilkendt pension. Og en hel del klogere, på en rådden sagsbehandling.

Jeg kigger på din hjemmeside - imens jeg håber at andre også kommer på banen i din tråd.

Bette.

P.s. Har nu fået kigget på din side, desværre ser jeg ingen lægeudtalelser - men referat af møde d. 18-4-20012 (kommunens referat) er vældig interessant. Dine sygedagpenge er stoppet, fordi der ingen forlængelsesmuligheder var. Du er for syg til at blive afklaret, og det fremgår ikke tydeligt nok, at du enten bliver helt rask eller at alle behandlingsmuligheder er afprøvet. Jeg læser det også som om, at der mangler ord som varig, stationær og ingen behandlingsmuligheder i dine lægepapirer. Mangler sådanne ord og vurderinger, er der åbnet for en kommunal ladeport af fortolkninger. Har man en kommunesag, så er det smart at adskille (vrede) følelser og fakta - er min dyrekøbte erfaring.

Sidst redigeret af Bettebitte; 22-10-2012 kl. 18:29.
Bettebitte er ikke logget ind   Besvar med citat