|
Glostrup kommune har skam socialrådgivere ansat. Dem må man bare ikke tale med. Jeg forsøgt at få et møde med den socialrådgiver der har mit cpr-nummer. Det ville hun da gerne, men hun kunne først hjælpe mig, når jeg skulle søge kontanthjælp. Og jeg skal jo lige spise min "formue" (læs: min pensionsopsparing!) op før det bliver aktuelt. Og så kan hun kun og udelukkende hjælpe med kontanthjælp. Dem der skal hjælpe mig videre i systemet og vurdere årsagen til at jeg er landet der - det er på et andet kontor. Med "jobkonsulenter" - hvilket jo bare er et 3 ugers kursus oven på den kommunale kontorassistent uddannelse - der så ikke kan tage stilling til det økonomiske, så bliver man sendt videre i systemet, hvis man skal have tilskud til det ene eller det andet.
Nogen gange føles det som om, at en af de kernekompetencer en god jobkonsulent skal have, er absolut nul empati.
Dem jeg har talt med indtil videre har glade og gerne sendt mig fra kontor til kontor, uden hensyntagen til min sygdom. der er ingen forståelse for, at jeg mangler overblik, bliver forvirret hvis jeg skal holde rede på mere end 1 ting af gangen, at jeg hurtigt mister koncentrationen - at jeg simpelthen ikke er i stand til at køre min sag selv.
"Hvem hjælper mig?" er et spørgsmål jeg har stillet flere gange - uden at jeg har fået svar.
Du har fuldkommen ret i din beskrivelse af reaktionen på et brev i postkassen med det kommunale logo. Personligt er jeg holdt op med at tømme min postkasse dagligt, for jeg frygter indholdet. Og når jeg så endelig tager mig sammen og gør det, er det med hjertebanken og koldsved, der bliver til rysten og angst, hvis det farlige logo ligger i bunken af breve.
" I don't wanna die. But I ain't keen on living either" synger Robbie Williams, og det er efterhånden sådan jeg har det. Mit liv er efterhånden så usselt, at det ikke er værd at leve, og angsten for fremtiden er så fremtrædende, at kampen snart ikke er værd at kæmpe. Det føles som om de kommunale sagsbehandlere i deres jobbeskrivelse har en ordre til at presse borgerne mest muligt, gerne helt derud hvor de tager deres eget liv, for så er problemet løst.
Om det så bliver det sidste jeg gør, så vil jeg sørge for, at verden bliver bekendt med hvordan Glostrup kommune mishandler deres svageste borgere.
/Britta
Hej Stampe
Det gør Glostrup kommune så ikke. Lægekonsulent Anders Ottar Jensen har jo måttet erkende, at der er speciallægeundersøgelser der viser mine begrænsninger, men han er dybt uenig i hvad de begrænsninger gør ved mig, og hvad der skal til for at hjælpe mig tilbage til en eller anden form for liv.
Han anerkender på ingen måde mine symptomer som værende begrænsende, og han anerkende på ingen måde at jeg har forsøgt at leve mit liv som før ulykken, at jeg har forsøgt at skabe et andet liv hvor kroniske smerte m.m. er en del af dagligdagen. Han skriver blot i sin vurdering af lægeerklæringerne, at mine symptomer vil forsvinde, hvis jeg vender tilbage til mine tidligere gøremål.
/Britta
|