Se enkelt indlæg
Gammel 02-07-2012, 13:13   #23
Chara
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 28-06 2012
Indlæg: 16
Styrke: 12
Chara er ny på vejen
Østerbro - Øv, hvor ærgerligt for hende!

Ja, jeg ved godt, at det bliver svært at få FTP, og at jeg sikkert skal hives igennem en HELT masse drænende "tilbud" for at blive afklaret... Jeg forstår det jo sådan set godt. Det er bare virkelig surt når man er uenig med kommunen om hvorvidt ens smerter er stærke nok til at man ikke kan eller ej.

Stribe - Tak for svaret! Jeg håber da, at jeg også får den at se så. Den kan vel ikke bruges med mindre min underskrift står på den.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver HELT sikker på, at min RP er i orden. Der står så meget mystisk deri.

Jeg har skrevet en helt masse uddybende kommentarer til de ting, der er skrevet deri. F.eks. lægger de utroligt meget vægt på at jeg har lært copingstrategier og smertehåndtering på smertecenteret, og får det nærmest til at lyde som om, at jeg så er smertefri, men jeg har forklaret at min smertehåndtering består i, at jeg ved hvor min grænse går, og ved, at hvis jeg skal have færrest mulige smerter, så skal jeg stoppe og tage en pause, når jeg kan mærke at det er ved at være tid, og at mine copingstrategier i bund og grund går ud på, at jeg har fået lettere ved at acceptere min situation.

Der er så mange steder, hvor jeg synes de "framer" sætningerne, så det lyder som om jeg egentlig slet ikke er ret syg.

Jeg ved ikke om det er den korrekte måde at gøre det på, men jeg føler virkelig at jeg skal forklare og forsvare alt hvad de skriver og alt hvad jeg selv har af kommentarer. Det bliver ret personligt og ikke særligt faktuelt, da der f.eks. ikke er nogen klar definition af "fysisk krævende arbejde", som min læge har sagt, at jeg ikke kan varetage. I stedet har jeg beskrevet mange af de ting, jeg har svært ved i dagligdagen, da disse ting er fysisk krævende for mig.

Jeg synes godt nok, at det er svært... Til gengæld har de selv brugt termer som "knækkede filmen" og "klaskede fuldstændigt sammen", så et eller andet sted er det ved okay, at jeg skriver det så personligt som jeg gør.
Chara er ikke logget ind   Besvar med citat