Emner: rygforløb
Se enkelt indlæg
Gammel 25-03-2012, 21:11   #10
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af limaje Se meddelelser
Det er det her rygforløb, gennem jobcenter
http://www.aalborgkommune.dk/Andet/t...ygforloeb.aspx
Jeg går for tiden på ryghold, hvor der er en fysioterapeut tilknyttet, og jeg er så glad for, at jeg er startet hos dem. For det hjælper på mig.
Det har dog ikke noget med jobcenter at gøre overhovedet.

Tidligere fik jeg nemlig efter rygskaden blot stukket et papir med øvelser fra egen læge. Efter jeg for nogle mdr. siden var hos en reumatolog, blev der opdaget en følgeskade fra min tidligere skade. Han var rystet over, at jeg aldrig blev genoptrænet fra min 1. skade - og at man bør ALDRIG bare lave øvelserne alene uden man har fundet ud af, hvordan man gør. Man bør altid få instruktioner fra en fysioterapeut osv... På længere sigt vil man bedre kunne selv lave øvelserne rigtigt... Selvom jeg har prøvet nogle forskellige øvelser i mange mange år, så var der mange andre nye øvelser på det hold, jeg går på, som passer til mig. De finder øvelser som passer til os... Og så er det ikke bare ryggen, men også bækkenet og maven, der bliver lavet øvelser med. Der er forskellige på holdet, og man gør kun det, man kan....

I mit tilfælde handler det om forebyggelse, for at der ikke skal ske yderligere skader. Mine ben begyndte at blive svage og jeg havde "liggende" smerter i bækkenet. Nu ligger jeg f.eks. bedre og mere rolig i sengen uden de smerter på samme måde som før. Så det er jeg glad for.

Jeg kan se i ovenstående link, at de vil lave et træningsprogram for hver enkelte... Jeg synes, at du skal tage dine lægepapirer med til det forløb, for på den måde kan de ligesom sætte sig ind i, hvad du har behov for. Og vær også åben omkring dine smerter.

Måske skulle du snakke med din læge om det og høre, hvad han/hun synes om det rygtilbud...

Det var min erfaring....

Så dit spørgsmål om det vil være dårligt eller godt for dig, kan vi nok ikke lige helt svare på. Det må være forskelligt fra person til person, hvordan man vil have det på sådant et forløb.
curls er ikke logget ind   Besvar med citat