Se enkelt indlæg
Gammel 16-03-2012, 12:13   #5
Multe
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-11 2009
Lokation: Århus
Indlæg: 1.634
Styrke: 16
Multe er ny på vejen
Hej LarsV

Undskyld den sene besvarelse, men godt det kun er efter de 52 uger, så er det nemlig en helt normal "robotskrivelse"

Hvem, der bestemmer hvad, på "kommunekontoret" er vidt forskelligt fra kommune til kommune(især mellem store og små kommuner).

Øverst på disse sider er en kategori der hedder ...nyttige links... -og der er rigtig meget info omkring de fleste problematikker... -det er også her man kan læse dette:


Kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

§ 29. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms...x?id=135357#K9

Og som I kan læse; er der rig mulighed for at kunne slappe af i weekenden og bevare troen på, at det kun er for at hjælpe de sender disse STOP-breve ud -ikke mindst på grund af § 28, som de jo selvfølgelig IKKE omtaler osv. osv.

Ps. Send hellere for mange klager, end for få


.
__________________
Hva' man har, det har man... -resten ka' de vise som respekt!
Multe er ikke logget ind   Besvar med citat