|
LUM super god ide med piktogram....:-) Vi gør det også omkring de faste ting og møder vi skal til...Men tænker/blev lige inspireret til at tænke nærmere over at lave et for mig selv i løbet af dagen... Jeg er så mega træt oven i de evindelige smerter - men synes nemt hele dagen indtil børnene kommer hjem, går med ikke ret meget ud over at hvile....Ville være dejligt hvis jeg kunne sætte mig op til at nå en lille smule inden huset bliver fuldt igen.....på den anden side, holder jeg heller ikke hele dagen, hvis ikke jeg sover et par timer....
Og ja det der med en sms om, har du nu nået det o.lign det gør også ofte mig ked af det, fordi jeg bliver ked af alt det jeg ikke kan og det jeg ikke kan overskue.... Nej føler mig indimellem som et lille barn, der bare gerne vil bekræftes i at det er ok, at jeg gør det jeg kan :-)
Men kan sagtens følge, hvor svært det må være at være pårørende... Jeg kan for mig selv sige, at mit "handicap" er en fysisk skade med deraf følgende kroniske smerter. Ud over det jeg ikke kan, ja så påvirker medicin mig jo også - jeg er som følge af begge dele ikke den samme som jeg var før ....og tager jeg så kontakt til lægen i forhold til dette, har svaret været at det er der ikke så meet at gøre ved - lær at leve med det... Så har da ofte ret ondt af min mand, som oveni at han arbejder alt det han overhovedet kan (pga ægteskabsforsørgelse) så også sidder tilbage med en kone, som på mange punkter ikke er "den hun var"...
Ville være rigtigt godt hvis man i kommunerne kunne arbejde med "hele familien" i stedet for kun den sygemeldte....Kan også være det skal ligge i lægeregi...
Jeg har som sygemeldt selv været med til at starte en lille lokal gruppe op for nogle i samme situation som jeg selv...Vi har store planer om at drage vores mænd/koner med ind i det....netop for at de også kan "udveksle erfaringer" - finde ud af at de ikke er alene i alt det her.... Måske andre kunne gøre det samme???
|