Som jeg ser det har kommunen da også rig mulighed for at "udvikle" folk under den nuværende lov.
Problemet er jo blot at det ikke må koste noget. Jeg spurgte da samtlige af mine sagsbehandlere hvor meget hjælp de kunne sætte ind med for at jeg kunne bidrage på arbejdsmarkedet.
De havde jo ingen konkrete forslag. Min læge skrev at jeg minimum skulle have hjælp svarende til en ung pige i huset - det kan man jo i princippet bevilge som BPA, men det reagerede kommunen jo aldrig på.
Kommunerne har kun én reel mission og det er at spare penge uanset hvilken afdeling det så foregår i.
I mit tilfælde skulle jeg have været hjulpet allerede som barn for at jeg i dag kunne fungere på det ordinære arbejdsmarked. Men også her bliver oddsene værre og værre for børn og unge med særlige behov. Min datter får slet ikke den hjælp hun skal have (sanseintegrationsproblemer) allerede på vuggestue-niveau og bliver således sat tilbage socialt inden hendes liv rigtig er gået i gang. Med 2 ufaglærte studenter til at passe 12 spædbørn pr stue, kan man roligt kalde det "parkering".
Mærkeligt at der bliver flere og flere utilpassede???? Nix og billedet bliver værre og værre ind til de vender skuden.......
|