|
Jeg ved ikke om det er det "samme" men jeg har det bestemt i stilen der hen af.
Jeg er et meget socialt menneske jeg ELSKER! mennesker især i festlige sammenhænge (jeg elsker at feste aller helst samen med lidt yngre mennesker) men men men...
Familiesammenkomster er noget af det værste, ikke fordi der er en masse fnidder fandder i krogene ell, det er vi heldigvis rimeligt forskånet for i min familie, men af en eller anden uforklarlig årsag dræner det mig bare totalt, heldigvis inviteres vi ikke særlig tit med, min søster inviteres flere gange om året, vi inviteres stort set kun af min moster og til de helt særlige lejligheder, og så skal vi jo naturligvis med når mine forældre holder et eller andet, DET dræner mig så endnu mere, for mor kan ikke holde til det og min søster er ikke særlig sød til at hjælpe til mens gæsterne er der, så der står jeg, og gør jeg det ikke får jeg ballade.
Når der er tale om den type fest jeg gerne vil med til, som jeg glæder mig til, er det nødvendigt at jeg mindst en uge forinden "sætter mig op til det" ellers kan jeg slet ikke slappe af og nyde det, men det bygger nu også på at passe ekstra godt på mig selv så jeg er så fri for smerter jeg nu kan være, og har så meget ro omkring mig som jeg nu kan få (at jeg ikke skal tusinde andre ting også) så jeg har overskud til at feste, til gengæld slår jeg mig så også løs som var jeg 16 igen (dog med lidt mere mådeholdenhed på hvor fuld jeg bliver og så drikker jeg 7 tons vand, det tager nemmerlig de værste tømmermænd dagen efter *gg*)
På samme måde som jeg skal bruge en uge til at sætte mig selv op til det, skal jeg bruge en uge på at komme mig igen, nok har jeg det skægt, men det fylder mit bæger så det flyder over, så jeg de første dage efter har svært ved at klare sådan en lille ting som alm samvær med mine unger, der skal KÆMPES, det er ikke i den uge vi sætter os ned og spiller spil, bager ell for det kan mit hoved slet slet ikke rumme, det er kun lige det jeg SKAL!
Til gengæld får jeg en anden indre positiv energi af det, nok er jeg fyldt, men jeg har det til gengæld smadder hamrende godt med mig selv, jeg føler mig galdere og mere afslappet, hvilket heldigvis holder længere end den der uge det tager for mig at komme med.
Alm samvær med andre, vil jeg aller helst foregår super afslappet, det der med at invitere på kaffe og i den dur, dræner mig også, jeg vil helst det er så folk vader ind af døren og føler sig så meget hjemme at de værgen ringer eller banker på, men kommer som er de en del af husstanden, af en eller anden årsag dræner den form for samvær mig ikke, sikkert fordi det ikke er forpligtende på nogen måde, gider jeg ikke se på folk kan jeg tillade mig at bede dem skride, eller selv gå min vej, give mig til at rydde op eller hvad ved jeg, jeg føler mig godt tilpas med.
|