|
Da jeg var ved neuropsykolog, stemplede han mig med angst og psykiatrisk behandlingskrævende og hvad ved jeg...jeg var så målløs og vred...kontaktede ham og gav udtryk for min uenighed, men manden var sgu ikke til at hugge eller stikke i.
Alle andre-egen læge, smerteklinik incl deres psykolog , test jeg tog inden jeg kom på den klinik, samt et kæmpe spørgeskema jeg skulle udfylde, inden jeg skulle i den terapi mod angst på sct hans (!), viser mig upåfaldende. Overlægen der, gad vist ikke engang se mig, for han afsluttede mig før jeg overhovedet kom op til deres forsamtale!! øhhh...Det er jeg så ved at ændre på, han er sgu nødt til at tage mig op til en samtale, så han kan skrive at jeg ikke har et problem.
HVAD er det så lige man kan bruge denne neuropsykologiske test til...udover at have fastslået at mine kognitive funktioner er væsentligt nedsatte, gik han så også ind i at beskrive min psyke, og jeg fatter stadig ikke, hvordan han med den korte tid han brugte på den del, kunne give mig så omfattende diagnoser, som siden har " forfulgt" mig lidt, i forhold til at det hænger over min sag som noget der stadig ikke er taget fat på.
Desuden skrev han jeg nok kunne bedres med kognitiv træning, og ikke kan vurderes mht evt skånebehov, før efter endt behandling. Men men, den helt rette behandling er meget dyr og dette vil kommunen vist som jeg har fattet det, ikke bruge penge på. Neuropsyken
sagde ordret til mig efter testen, at jeg var nede og skrabe bunden og det var uden fornuft at sende mig i ubehagelig træning, fordi mine kroniske smerter alligevel vil trække min måske lille opnåede bedring, ned igen. Hvorefter han satte sig og skrev til kommunen, at det var det jeg skulle. grrrr...idiot!
Så nej, testen er jo ikke på den måde noget man skal frygte, men jeg fik så sandelig respekt for, hvor meget de speciallæger i grunden kan skade os og vores sag.
Jeg har iøvrigt også været ved neurolog, den undersøgelse varede vel ca 1 times tid og jeg skulle fortælle om forskelligt tilbage i tiden, og selvfølgelig omkring den ulykke jeg havde oplevet. hun koncenterede sig mest om mit piskesmæld og skrev at det sandsynligvis ville bedre sig henover nogle år! fantastisk, eftersom det var 5 år siden jeg kørte galt.
Jeg forstår ikke, at ingen af de to speciallæger f.eks. overvejede om min hjerne rent faktisk har fået en skade, ved både piskesmældet som var en frontal påkørsel af stort træ med 65-70 kmt, hvor hjernen jo altså kastes op i "kraniekassen", når bevægelsen stopper med et brag, ligesom jeg kort forinden smadrede ansigtet direkte ind i hegn og var helt væk der også...har haft flere hjernerystelser udover dette..så jeg tænker da lidt, om min arme hjerne har fået nogle knubs, som de går helt let henover.
Knus Fibro
|