|
Jeg kan egentlig godt forstå at psykiatere sommetider siger nej til bisiddere. Da en tredie tilstedeværende kan kvæle samtalen. Det er jo ofte dybt personlige ting der tales om, og sidder der en person som evt. er en bekendt eller et familiemedlem, og lytter med, så kan der være en risiko for at "patienten", ved meget indgående spørgsmål, vil svare overfladisk, for det der var man alligevel ikke helt parat til at de skulle høre om.
Ragdoll
|