Se enkelt indlæg
Gammel 09-06-2006, 23:58   #1
Susanne
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-10 2005
Indlæg: 200
Styrke: 19
Susanne er ny på vejen
Jeg er også i praktik

Jeg troede det var lykken at komme ud i praktik. Jeg skal være der i tre uger og har nu en tilbage. Formålet for mig er at komme ud og "sælge" mig selv så jeg kan komme i betragtning til et fleksjob. Jeg er på et museum og her på dette sted er man afhængig af at der kommer mange i praktikker/arbejdsprøvning. Men egentlige ansættelser er der ikke råd til i museets budget. De ansatte INKL. fleksjobbere skal tage weekendvagter og så afspadsere 20 timer for en 2x6 timers weekendvagt. Besøgstallet er lavt måske 6 stykker på en 6 timers åbning! I stedet bruges der rigtig meget tid på havearbejde, for det er en fredet have der hører til og der må ikke bruges ukrudtsmidler. Jeg personligt finder det totalt formålsløst at rykke ukrudt op. Så jeg har fået til opgave at male et rum. Se det finder jeg rart og hyggeligt. Men jeg har gjort op med mig selv, at jeg på tirsdag når der er evaluering vil sige tak for denne gang! "Heldigvis" går det helt af sig selv for jeg skal indlægges og have fjernet min galdeblære 22/6 og skal derfor være sygemeldt. Men job fører det i hvert fald ikke til. Jeg har søgt en deltidsstilling og spurgt om de ikke kunne "veksle" den til fleksjob. Tænk i dag fik jeg et meget venligt brev, hvor de takkede for ansøgningen, men fristen udløb først 24/6 og først der ville de tage stilling til evt. personlig samtale. Jeg skal nok kæmpe min kamp for at få et fleksjob, men jeg vil søreme ikke gå som - ja hvad skal jeg egentlig kalde det?
Susanne er ikke logget ind   Besvar med citat