Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
Jeg er helt sikker på der er plads i systemet til sådanne forløb. Langt de fleste af de her sygemedlte sidder jo alligevel bare derhjemme og trilller tommelfingre mens kommunen klør sig i håret og overvejer hvordan pokker man skal komme videre med sagen...
det er meget fint, men kommunen er da hammer ligeglad med en borge der er syg
det er fakta
der ses udelukkende på økonomi og ikke andet
den billige løsning kommer altid først
når man kan sidde i et system efter 3 år og ikke er kommet et skidt videre
det fortæller mig systemet ikke virker
|
Jeg har stor forståelse for at det virker sådan når man har siddet fast i systemet længe - og endda uden ydelse, men det passer simpetlhen ikke. I al den tid jeg har arbejdet på det her område har jeg aldrig mødt nogen som var ligeglade med borgerne. Jeg har mødt dårlige sagsbehandlere, utrænede sagsbehandlere, sagsbehandlere som følte de ikke havde tid til ordentlig sagsbehandling, sagsbehandlere som også er uenig med lovgivninge og sagsbehandlere som ikke kunne lide enkelte borgere, men aldrig nogen der var ligeglade. Hvis man er ligeglad, så sidder man simpelthen ikke i et jobcenter, for der får man 99% **** hældt i hovedet og 1% ros.
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
kommunen ved udemærket jeg aldrig kommer i arbejde igen
|
Men er det dokumenteret? Så vidt jeg kan huske fra andre steder hvor du skriver er der netop tvivl om behandlingsmuligheder?
Husk at retssikkerhed ikke kun gælder når det er til fordel for borgeren.
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
men når man ikke kan modtage kontanthjælp, så har kommunen ingen pligter
|
Jo det har de i allerhøjeste grad. Kommunen har altid en pligt til at hjælpe dig med at afklare din arbejdsevne hvis den er truet - også selvom du ikke modtager nogen ydelse.
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
har været til i alt 7 møder på kommunen på 3 år
de fleste da jeg var i arbejdsprøvning, som du ikke kan bruge til noget efter 2 år
|
Det lyder umiddelbart af lidt, men er der en grund til dette? Husk at kommunen ikke er underlagt nogen tidsfrister for møder osv. (som hvis du er på kontanthjælp/sygedagpenge) når du ikke modtager ydelse. Det vil sige, at kommunen af ressourcehensyn selvfølgelig kun afholder møder når der er noget nyt i sagen at holde møde om.
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
nu skal jeg selv i et forløb på et bosted, vil og mærke hvis jeg får lov af kommunen
det får jeg at vide i denne måned
pris over 300.000 kr
selvom alle er enig skal der sidde et udvalg og sige ja eller nej
|
Ja selvfølgelig! Igen er der procedurer der skal overholdes. Hvis en beslutningskompetence er henlagt til en bestem person, udvalg organisation er det selvfølgelig den der skal træffe afgørelsen - uanset hvor selvfølgelig du anser afgørelsen for at være. Jeg kan henvise til den aktuelle debat om anden aktør hvor det ikke skorter på forargelse over at andre dend de ved lov bemyndigede personer har truffet afgørelser i sager?
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
har også angst og nej det vil ikke hjælpe med teapi af nogen art
|
Hvor ved du det fra? Er det blevet prøvet før - evt i et andet sygeforløb?
Hvis din psykiater/psykolog/behandler ikke har haft dig i terapi, og vedkommende ikke har en rigtig god forklaring på det får du aldrig pension!
Det svarer - lidt overdrevet - til at sige at man ikke ordinerer penicilin til en diabetiker eller ikke fikserer et brud!?
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
EE skrev
men kommunerne er bare ikke gearet til at hjælpe syge tilbage på arbejdsmarkedet og derfor sætter lægerne naturligt bremsen i, for det er enten eller og sådan var det også for mig
kan ikke være mere enig
en kommunen burde i hvertfald ikke have noget psykiske syge at gøre over hovedet. i forbindelse med erhvervsevne
|
Det er netop kommunens opgave at genoptræne erhvervsevnen - også for syge. Dette har en behandler ingen erfaring/viden om. Det er derfor jeg ville anbefale rundbordssamtaler i mange af disse tilfælde, så forventninger og frygt til eventuelle forløb kan afstemmes mellem parterne.
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
derfor har vi netop en glimrende psykiatri
som jeg selv er tilknyttet
men som bliver dårligere og dårligere for hvert år
der er ingen penge
men der er godt nok også stor forskel de forskellige psykisk sygedomme
de fleste har også flere forskellige
der er kun få som kun har depression og intet andet
det er nemlig som regel de andre pykiske lidelser som udløser en depression
|
Ja, mange borgere har flere psykiatriske diagnoser, men i langt de fleste tilfælde er der én hoveddiagnose, og en effektiv behandling af denne medfører som regel at de øvrige også forsvinder.
Der er meget få mennesker der fx. har en depression og angstlidelse der er uafhængige af hinanden. Ofte har personen angst, og i forbindelse med en sygemelding, hvor vedkommende går derhjemme og ike tænker på andet end sin sygdom, sin økonomi, risiko for fyring, risiko for at ende på kontanthjælp, risiko for at konen forlader ham og tager børnene med, så udvikler han en depression. Men i langt de fleste tilfælde forsvinder depressionen hvis angsten behandles effektivt.
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
især uvished er direkte gift for en som er psykisk syg
der skal være nogle faste rammer
|
Et behov for faste rammer er ikke det samme som at man skal sidde derhjemme for nedrullede gardiner og i øvrigt ikke have daglige pligter, gøremål og aktiviteter - eller fx. et kvarter om dagen ( til at starte med) hvor man er i et forløb på et område som man synes er interessant.