Se enkelt indlæg
Gammel 28-04-2011, 20:23   #3
Tassi
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-08 2010
Indlæg: 1.063
Blog Indlæg: 7
Styrke: 16
Tassi er ved at flytte ind på K10Tassi er ved at flytte ind på K10
Tak Buster for at sætte fokus på det herinde

Vi har i de sidste 4 uger kæmpet en stædig og indædt kamp for Anstændighed i Silkeborg kommune. Vi har demonstreret, skrevet læserbreve, henvendt os til fagforeninger, og har fået en pæn opmærksomhed fra den lokale presse, samt P4 Østjylland, og senest TV2 Østjylland. Vi har haft møde med Borgerservicechefen samt formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, og i tirsdags formåede vi at få 7 byrådsmedlemmer til at indgå i personlig dialog med os

Vi kæmper for at synliggøre kommunens åbenlyse lovbrud ifm behandlingen af syge borgere. Det drejer sig bla om
- mangelfuld sagsbehandling. Manglende kontakt til sagsbehandler. Manglende lovpligtige samtaler
- manglende opfølgningsplaner, og en dermed en manglende opfyldelse af rehabiliteringsansvaret
- manglende ressourceprofiler
- manglende afklaring, og dermed manglende videre visitering, når sygedagpengeperioden udløber

Silkeborg Kommune forsøgte i starten at afvise vores klager, og henviste til Christiansborg og den problematiske Lov om Sygedagpenge
Vi kræver, at kommunen erkender at Lov om Sygedagpenge er meget klar omkring, hvad der skal ske UNDER de 52 uger på sygedagpenge, og at ovenstående lovbrud ene og alene skyldes kommunens forvaltning, og ikke hullet i sygedagpengeloven, som opstår efter de 52 uger. Med andre ord: det er kommunens ansvar at AFKLARE den sygemeldte inden de 52 uger er gået. Dette gør kommunen ikke! Det er derfor folk havner i 'hullet'

Kommunen har gjort disse indrømmelser nu, og er parate til at indgå i dialogen, og arbejde på at forbedre forholdene. Bla derfor vil man ansætte en Borgerrådgiver. Jeg blev personligt garanteret af formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i tirsdags at denne person ikke hentes blandt kommunens egne folk, således at vi garanteres en uvildig person
MEN - og her starter næste skridt i kampen: De dårligt beskrevne sager, samt lægekonsulentens rolle
Vi har nu fået garanti for at lægekonsulentens rolle tages op på både byrådsmødet samt møde i det Lokale beskæftigelsesråd. Endvidere har kommunen i næste uge møde med de praktiserende læger omkring deres samarbejde, hvor dette punkt også vil tages op
Vi er ved at trænge igennem til dem, at kommunens brug af lægekonsulent er yderst kritisabelt, idet kroniske syge mennesker, der er blevet erklæret for 'helbredsmæssigt afklarede', af lægekonsulent bliver dømt 'helbredsmæssige Uafklarede' via praksis at underkende speciallægeerklæringer. Og at sagsbehandler med denne 'dom' ikke vil visitere den syge borgere videre til anden forsørgelse (revalidering/fleks/førtidspension)

Vi er kommet så langt til at de lytter til os, og at vi kan konstatere at byrødderne har meget lidt viden om de faktiske forhold. Ved at vi stædigt holder ved, og sørger for at skabe dialogen, bliver byrødderne 'pludseligt' til almindelige mennesker, som bliver både vantro og forfærdede over at høre, hvordan virkeligheden ser ud for syge mennesker i det kommunale system

Vi er nu garanteret en uvildig bedømmelse af sager der blev lukket i 2010 og 2011. Dette er ikke nok, da der er folk der har fået lukket deres sager før, som stadig flyder rundt i ingenmandsland

Det er svært at trænge igennem, fordi vi først og fremmest kæmper med fordommen at vi sygemeldte er kværulanter, der bare er sure over at miste vores sygedagpenge
Nej, det er vi ikke sure over. Vi er vrede over ikke at få den afklaring, som loven giver os ret til, og kommunen har pligt til at give os, med de enorme helbredsmæssige, personlige OG økonomiske konsekvenser til følge

Vi har fagbevægelsen, lægerne, den offentlige mening, samt pressens sympati med os. Alt sammen opnået på 4 uger. Og vi er, trods alt, alle sygemeldte borgere med begrænsede ressourcer
Jeg håber, vores kamp kan inspirere andre til at tage kampen op i deres egne kommuner - selv med få ressourcer. Det KAN lade sig gøre at trænge igennem og få resultater

En krølle på historien er, at borgmesteren valgte at politianmelde en af os for 'blodige trusler', og endda valgte at gå til offentligheden med det. Politiet har afvist anmeldelsen, men det har sat kraftige dønninger i hele debatten, og det resulterer sandsynligvis i en anmeldelse af borgmesteren
Vi har også taget henvendelse til amnesty International og Ombudsmanden i denne forbindelse

Så bølgerne går højt i lille Silkeborg

Her er nogle links til noget af mediedækningen omkring det hele


http://mja.dk/video.php?node_id=5911...ideo_band_text
http://www.tv2oj.dk/arkiv?video_id=19031&autoplay=1
http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/S...384b74c6da%2C0

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=4993
https://www.facebook.com/notes/perni.../1980662397439
http://www.arbejderen.dk/artikel/201...nen-svigter-os
http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/S...888cb00f01%2C0
http://www.mja.dk/artikel.php?node_i...icle_band_text

Omkring borgmesterens (grundløse) politianmeldelse af en af de sygemeldte

http://www.mja.dk/artikel.php?node_i...=top_slideshow
http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/S...3.htm&regional
http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsa...far-efterspil/
http://195.90.100.228/mobilsite/arti...ticle_id=60844
http://www.mja.dk/artikel.php?node_i...ticle_previous
http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsa...dvalgsformand/ (efter massivt pres på journalisten, blev den oprindelige ordlyd af artiklen ændret, fra 'gik amok' til aktionerede)
http://www.mja.dk/artikel.php?node_i...=top_slideshow
http://www.mja.dk/artikel.php?node_i...=top_slideshow
http://www.mja.dk/artikel.php?node_i...edium=facebook
http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/S.../28/144327.htm
__________________
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Det vigtigste i livet er ikke om vi falder, men at vi rejser os hver gang, vi gør
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *

Sidst redigeret af Tassi; 28-04-2011 kl. 22:14.
Tassi er ikke logget ind   Besvar med citat