Hej alle sammen på K10.
Jeg hedder Mandy, og er 21år.
Jeg vil nu lige skrive lidt af min historie så i er med på den. I får den korte.
Min mor gik fra min far da jeg var omkring fem år gammel fordi han var alkoholiker og ikke kunne/ville stoppe. Så fandt hun sammen med min lillebrors far Palle. Når han ikke var hjemme måtte jeg ikke spise, der kom kun slik på bordet når jeg var lagt i seng osv. Min mor flyttede/flygtede så en dag fra ham da han var på arbejde. Der gik det så ned af bakke for min mor. Kian min lillebror blev fjernet fra os, og jeg blev så også fjernet da jeg var omkring de 8-9år. Der boede jeg så på opholdssted i et år. Så røg jeg i en plejefamilie og videre i en anden plejefamilie og så ned på Hjortholm Kostskole. Under alt det der, skete der ekstrem meget. Måtte ikke se min mor kun snakke med hende én gang om ugen. Jeg har set hende være ved at blive skudt og hun slog mig nogen gange og hun drak bare rigtig meget. Men op i numsen med hende nu.
Jeg har så også et handikap som jeg er født med. Det er mine Achillesener/staves? som er for korte. Er så blevet opereret i dem begge på samme tid på Næstved Hospital. Så blev jeg så igen et par år efter opereret i min venstre side en gang til. Og det gik så ikke som jeg havde håbet - Det hele blev værre! Jeg har så i 10 år af mit liv ventet på at få at vide hvad jeg ELLERS fejler i mine ben udover de korte sener i mine ben. Jeg havde været hos neurologer og ortipæder og mange mange læger og undersøgelser. Alle skrev så tilbage til kommunen. Men jeg fik aldrig noget at vide selvom jeg ringede og spurgte kommunen.
Jeg har altid været i kommunens system, siden jeg var helt lille. De har bare aldrig nogensinde formået at hjælpe mig med noget.
Jeg mødte min kæreste i 2007 som jeg så flyttede sammen med. Han har AD/HD, og jeg har psykiske og fysiske problemer. Vi har så formået at komme langt bare med hinandens støtte. Jeg er meget tæt med min mor i dag og min stedfar. De kan bare ikke hjælpe mig med så meget. Min mor har været ædru i mange mange år, men har ikke overskud til at hjælpe mig eller snakke så meget med mig om følelser.
Min far døde af sit misbrug da jeg var 14. Jeg har nu siddet stille i 3år uden hjælp selvom jeg har ringet og været til møder. Jeg er blevet afvist af min psykolog fordi jeg er for stor en mundfuld. Nogen sagsbehandlere har opgivet mig fordi jeg også for dem er en for stor mundfuld og er blevet sendt hjem et par gange selvom min kæreste tager fri for at køre mig! Jeg HADER dette her system og den behandling man får! Ligegyldigt om man er handicappet eller ej. Jeg er meget ensom og meget træt og blevet fed på grund af deres "Sisse kan vente hun er alligevel en kategori 3 eller 4". Jeg vil da også gerne have et liv og noget hjælp til at komme i gang. Men, det virker som om jeg hele tiden bliver lagt væk. Jeg har så også det der hedder Hammertæer, det vil sige at selvom jeg er 21, så har jeg tæer som en på 70år. For korte sener i tæerne, det gør så at det er ekstremt svært for mig at gå og stå. Men stadig ingen hjælp at hente. Jeg kom fra Høje-Taastrup kommune til Fakse kommune nu. Håber så bare at de er hjælp at hente fra dem.
Tak fordi i læste den. Selvom den blev lang, men i fik den korte version.