[Adam SR]

Kære nensypigen


Jeg kan godt forstå din angst for fremtiden — gid jeg kunne sige noget der kunne berolige dig.


Om ikke andet, for ikke at bekymre mere end godt er, vil det måske ligefrem være nødvendig for én selv at skelne mellen, hvad man ikke kan gøre noget ved og hvad man kan gøre noget ved. Pointen er, at det man ikke kan gøre noget ved må man acceptere at det er sådan, dog er det nemmere sagt end gjort det tager ressource og tid at være i sådan proces. Endvidere prøve at gøre det man er i stand til at gøre.


Måske kan man forsøge at undgå at gå ned med flaget og måske ligefrem forebygge evt. depression:


Hvis man kan er det en god ide med daglig gåtur eller sætte sig uden for og få sol i øjnene eller hvis du har overskud til det, vil jeg anbefale dig at lægge vejen fordi Latterens Verdensdag på Bakken d. 1. maj kl. 14:30. Der er god stemning og glade mennesker, og hvis man kan få et smil frem på læben tror jeg at det er med til at skabe ro i ens krop og sind.