Se enkelt indlæg
Gammel 21-03-2011, 14:55   #4
1Beautiful day
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 25-02 2009
Lokation: København
Alder: 46
Indlæg: 5
Styrke: 0
1Beautiful day er ny på vejen
Unhappy Hvad f..... skal jeg gøre?

Tak for tilbagemeldingerne.

Jeg har været i arbejdsprøvning 2 dage om ugen á 4-5 timer siden nytår, og den første 1 1/2 måned gik ok, selv om jeg var en del syg (bare forkølelse). Men for ca. 1 måned siden kom symptomerne: havde svært ved at komme ud ad døren, mistede motivation/lyst, svært ved at sove natten før, mindre selvværd/selvtillid og tankemylder. Desuden er jeg begyndt at spise meget slik/kager, og jeg har et større søvnbehov (sover min. 12 timer om dagen).

De sidste 14 dage har været et *******, selv om jeg nu kun skal møde 1 dag om ugen (efter jeg kraftigt (og grædende) bad om det). Minus overskud af nogen slags, begyndende selvmordstanker, modløshed, svært ved at komme i bad, få vasket op, vasket tøj og selvfølgelig komme ud ad døren (ikke kun til arbejdet).

I mandags nåede jeg hen på arbejde (godt nok 2 timer senere end min mødetid, men det er ok med de søde mennesker, jeg er i arbejdsprøvning hos), men kunne simpelthen ikke tage de sidste skridt. Så jeg stod rundt om hjørnet og prøvede at overtale mig selv til at gå ind og prøve. Kunne jo altid gå efter 10 min., hvis det var helt håbløst.

Og mens jeg står der, begynder jeg at græde. Kan simpelthen ikke overskue det. Står og tuder på åben gade, og det overbeviser mig endelig om, at det ikke går. Selvom jeg mest af alt bare ville hjem, måtte jeg tage mig sammen, tørre øjnene og gå ind og vise mig, for der er jo nogen, som skal se, at jeg har det dårligt, ellers gælder det ikke. Det er jo det arbejdsprøvningen skal vise.

Så jeg går ind. Og jeg når ind til kontoret, inden jeg grædende fortæller, at jeg prøvede at komme på arbejde, men at det ikke går. Det kan de selvfølgelig godt se, og jeg er hurtigt ude af døren igen. Rundt om hjørnet og tude færdig, og tage mig sammen til at tage hjem med toget.

I dag nåede jeg kun til stationen, inden jeg begyndte at tude. Men kunne simpelthen ikke tage det sidste stykke hen på arbejde for, at de skulle se mig, så der var "vidner".

Jeg tør ikke sygemelde mig, selv om jeg ved, at det er det, jeg har brug for, og det som vil hjælpe, for så kan kommunen igen sige, at jeg ikke har fuldendt en arbejdsprøvning. Og så kan det fortsætte resten af mit uden afklaring om Førtidspension eller Flexjob.

Hvornår er nok nok?!!!!!!!!!!!!!
1Beautiful day er ikke logget ind   Besvar med citat