Citat:
Oprindeligt indsendt af Tutteren
En løsning kunne også være at bede ham lave den der uopfordret lægeerklæring, som han er så sikker på kan give mig en god behandling i jobcentret. Sagen er nemlig den at jeg ikke stoler på at han laver en som jeg kan bruge til noget, hvis du forstår.
|
Jeg tror nu at det kunne være udemærket at han skriver at din arbejdsfunktionsevne er meget begrænset.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Tutteren
Han mente så jeg havde forstyrelsen dependent personlighedsforstyrelse, fordi jeg har et godt ægteskab med min mand og vi generelt ikke skændes så tit.
|
Tja, så er dén personlighedsforstyrrelse jo nok den mest nærliggende. Hvis du altså har en personlighedsforstyrrelse...
Citat:
Oprindeligt indsendt af Tutteren
Mest af alt er jeg bare vred og ked af det. For da jeg blev indlagt, sagde de at man altså ikke skulle blive så ked af at kæmpe mod systemet at man havde lyst til at tage sit eget liv...og lige nu er det det eneste jeg har lyst til, hvis bare jeg ikke havde to små børn.
|
Det var naturligvis kærligt sagt af dem. Selvom du måske ikke kan bruge det til så meget.
Vi som lever med svær psykisk sygdom HAR perioder med selvmordstanker.
Jeg er heldigvis nået dertil at jeg kan håndtere dem uden panik.
Jeg formår at hvile i bevidstheden om, at det er en del af mit sygdomsbillede, og at det går over igen. Jeg kan sige til mig selv, at de går over snart. Det er naturligvis hårdt og jeg er i tvivl, men jeg VED, at jeg ikke vil handle på dem, og det gør det meget, meget lettere håndtere at de er der. Det gør dem langt mindre "farlige".
Citat:
Oprindeligt indsendt af Tutteren
Glemte lige at skrive, at han jo sådan inddirekte sagde at mine symptomer alle måtte være psykosomatiske. For som han nævnte, havde jeg sidet der i min vegatative tilstand og så var det jo meget normalt at man sådan gik i barndomme/ungdomme.
|
Tja... Når jeg nu tænker tilbage, så har jeg egentlig også haft mange ticks, anspændte muskler og tendens til rystelser når jeg har haft det værst. Men OGSÅ i forbindelse med medicinskift. Når jeg er i angst-perioder kan verden godt sejle for mig. Sådan lidt som om at synsindtrykkene svigter i splitsekunder så verden bliver utydelig og gyngende. Det er vel egentlig psykosomatisk.
Men truxal er altså virkelig, virkelig stærkt. I sin tid da jeg havde det allerværst og var indlagt fik jeg 25 mg. fast fire gange i døgnet og havde brug for mere! Men måtte ikke få mere.
Efter jeg fik det bedre havde jeg det så som pn og kunne tage det ved behov. Men efterhånden som jeg fik det bedre forårsagede sådan en enkelt pille at jeg sejlede rundt og blev slået fuldstændig ud og kun kunne sove
Jeg kan ikke helt forstå, at de vil udskrive dig direkte fra den lukkede. Min logik siger at det ville være mere hensigtsmæssigt at du lige fik en kort periode på den åbne afdeling. Eller... Ihvertfald at du gradvist "trapper ud" ved at begynde at sove hjemme og være på afdelingen i dagtimerne.