Citat:
Oprindeligt indsendt af c.l.e.o.
bare de spørge til familijere forhold ,svare jeg så kort jeg kan ,holder masken så godt jeg kan ,for derefter at gå tudende der fra for jeg kan ikke holde masken aligevel
|
Kære du.
Det gør ondt at læse, at du er under et så stort pres.
Skal jeg forstå det sådan, at du bryder sammen og græder henne i arbejdsprøvningen?
Hvis det er tilfældet er det rigtig godt gået af dig! Det er meget vigtigt at turde vise følelser og vise, at man ikke magter presset, når man er i arbejdsprøvning.
Det værste ville være, hvis du ventede med at bryde sammen til du kom hjem. Det er fint, at stedet kan dokumentere, at du ikke kan holde til presset - hverken fysisk eller psykisk. Det kommer til at figurere i din sag - og det er godt!
Jeg ville selvfølgelig helst se, at du ikke var så presset, at du skal bryde sammen - men prøv om du kan sige til dig selv, at det er fuldkommen normalt at reagere sådan under svært pres. Det er godt at kunne give efter og græde.
Og hvis smerterne bliver for stærke eller det psykiske pres for hårdt - jamen, så skal du fortælle, at du desværre bliver nødt til at gå hjem for i dag. Ingen kan tvinge dig til at blive de planlagte timer, hvis du ikke kan holde til det!
Jeg har selv været i arbejdsprøvninger, hvor jeg tit sad i et hjørne og græd - eller måtte gå hjem efter kort tid eller måtte ringe og sige, jeg ikke kunne komme den dag. Det var min ret - jeg skyldte dem ikke noget. Prøv om du kan begynde at se det på den måde.
Husk: Det er dem, der for dig - det er ikke dig, der skal være der for dem!
Rigtig mange trøstende hilsener til dig fra
Nabokone